fbpx

SailingStars udsat til 2007

Inkluder i Newsletter: Ja
Det er ikke lykkes os at skaffe den nødvendige TV-sendetid og det nødvendige hovedsponsorat til vores deadline, 15. maj. Det er beklageligt og ærgerligt, da mange gode kræfter er lagt i at realisere SailingStars i 2006, forklarer Peter Warrer fra Århus.


Visionen og planerne om at realisere et revolutionerende nyt sports entertaining concept med udgangspunkt i den succesfulde danske 49´er flåde er langt fra opgivet.
Vi kommer igen i 2007 ud fra devicen: 3. gang er lykkens gang!

Vi giver ikke op, for vi står med et fantastisk koncept, et højpotentielt partnerskab mellem KDY´s organisatoriske, mediemæssige og sponsormæssige styrke og SailingStars´ koncept, kreativitet og entusiasme. Partnerskabet er desværre kommet for sent i gang til at kunne realisere sit potentiale i 2006, lyder det fra Peter Warrer.

Vi er på rette spor i forhold til TV og en række potentielle sponsorer med nogle forhandlinger, der udvikler sig positivt, og kommer tilbage med datoer og lokaliteter på SailingStars 2007, siger Peter Warrer.