fbpx

Ny kapsejlads: Watski Kattegat 2Star

Inkluder i Newsletter: Ja

Initiativtagerne John Svendsen, Helsingør Amatør Sejlklub, tv., Anders Jessen Watski og Morten Lorenzen fra KDY. Bådmagasinet vil følge sejladsen tæt. Foto: Per Heegaard.

            Helsingør Amatør Sejlklub (HAS) og Kongelig Dansk Yachtklub (KDY) introducerer en ny og spændende kapsejladsform i Danmark, lyder det i en pressemeddelelse. <br />


Der er tale om Watski Kattegat 2Star, en kapsejlads hvor der maksimalt må være to personer om bord på båden. ”Doublehanded” sejlads har i flere år været succesfulde kapsejladser i Norge og Sverige, og nu bringer HAS og KDY denne type kapsejlads til Danmark.

Sejludstyrsgrossisten Watski Danmark er gået ind som Titelsponsor og forlænger hermed en tradition fra Norge hvor Watski i de seneste to år har været Titelsponsor for den norske version af Watski2Star.

Administrerende direktør Anders Jessen fra Watski Danmark udtaler:

”Vi er hos Watski meget stolte af at kunne være med til at introducerer en ny og spændende sejladsform i Danmark. Vore nordiske brødre har igennem de sidste par år gennemført nogle meget succesfulde sejladser i Watski2Star regi.

Vi er overbeviste om, at samarbejdet mellem Helsingør Amatør Sejlklub og Kongelig Dansk Yachtklub vil sikre en fantastisk afvikling af kapsejladsen, og at vi sammen over nogle år kan udvikle denne sejladsform i Danmark, så den bliver ligeså populær som i vore broderlande.”

To personer - en udfordring
Watski Kattegat 2Star er altså en sejladstype, hvor båden skal kapsejles af to personer. En udfordring i sig selv, specielt i de lidt større bådtyper, hvor kapsejladsbesætningerne ofte er på 6-10 personer.

”Vi ved, at det for mange skippere kan være svært at samle en god stor besætning. Og det begrænser dem ofte i at deltage i kapsejladser. Watski Kattegat 2Star løser dette problem for dem, og sætter dem på en udfordrende opgave”, siger Morten Lorenzen, administrerende direktør for Kongelig Dansk Yachtklub.

Morten Lorenzen:
"Tursejlerne er nok dem der har mest erfaring i ”doublehanded” sejlads, og her kunne man let forestille sig, at de gerne ville prøve kræfter med en organiseret sejlads, hvor deres evner testes af – så vi har altså muligheden for at få deltagere fra tursejlere og fra kapsejlere – det lover rigtig godt.”



            <br />

18. august går starten fra Helsingør
Banen i Watski2Star bliver i Kattegat med udgangspunkt i Helsingør, og der planlægges en sejlads, hvor starten går fredag den 18. august, og herefter gennemsejles en bane der indeholder et tre timers ”pit-stop” på Anholt. Sejladsen gennemføres så alle sejlere er tilbage i Helsingør lørdag aften, hvorefter der festes til den lyse morgen.

Helsingør Amatør Sejlklub - Vi glæder os til tilmeldingerne
Formand for Helsingør Amatør Sejlklub, John Svendsen udtaler:
”HAS har meget stolte traditioner med at afholde store distance kapsejladser som Sjælland Rundt, og vi har erfaringen og organisationen til at holde netop denne type sejladser.

At vi i et unikt samarbejde med Kongelig Dansk Yachtklub, kan være med til at udvikle og starte en helt ny sejladsform i Danmark er jo bare dejligt. Og med en stærk og relevant sponsor som Watski er vi kommet rigtig godt i gang. Vi glæder os til at se tilmeldingerne strømme ind. Vi skal nok love en rigtig god oplevelse.”

Læs mere og tilmeld dig på

Watski
Watski er nordens største distributør af bådudstyr, og deres produkter kan findes i enhver velassorteret Skibsproviantering og Bådudstyrs-forretning i landet. Læs mere på


www.watski2star.dk
www.watski.dk










Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 





Udvalgte artikler *