fbpx

Inside Desafio Espaniol

Inkluder i Newsletter: Ja

Mikkel Røssberg og Karol Jablonski er ude og træne i Tom 28. Klik på billedet. Fotos: Troels Lykke

Vi bliver taget godt i mod af Desafios pressemand, der har forstået sin rolle 100 procent, nemlig at formidle sejlsporten så åbent som muligt.

Noget som også Alinghi og BMW Oracles chefer Ernesto Bertarelli og Larry Ellison lagde vægt på da de efter AC i Auckland lagde linierne for det som nu sker i Valencia.

Klokken var tolv da vi besøgte Mikkel Røssberg og B-skipper Jesper Radich, de to skulle i mindre både og træne matchrace den torsdag.

Vi bliver fulgt op på basens café og VIP-sted af den spanske pressechef, hvor de to danskere følger med op. Herfra kan man til venstre se over til den dyre langside, hvor Oracle, Prada og Alinghi holder til.

Helt dyr er langsiden dog ikke, Shosholoza fra Sydafrika er der også. Det samme gælder Finjolle-holdet +39 Challenge. Et italiensk syndikat, som i marts måned lå stille fordi sejlerne strejkede. Lønnen manglede. Den er igen kommet og siden blev Stig Westergaard ansat.

Til højre er Banks ufærdige base, der står som et skellet. Ingen er på basen den uge. Bank var på skiferie, fik vi afvide af en tysk AC-sejler.

Røssberg: Det må du ikke fotografere
Lige til venstre for Desafio-basen er Røssbergs gamle arbejdsgiver fra Auckland, Victory Challenge. De arbejder løs og da vi er oppe på basens fittness-rum hilser Røssberg på sin tidligere kollega Kasper Vang.

En ny kulfibermast hos Desafio Espaniol bliver hejst hen foran fitnesssalen. Jeg vil tage et billede af det flotte syn.

"Nej, nej, den går ikke," siger Røssberg og smiler, men han mener det. Den mast skal ikke ud i offentligheden.

Røssberg, tv., blev godt sur over en udtalelse fra Morten Henriksen om at AC-sejlere bliver mere specialister end sejlere. Røssberg har temperament og tør sige sin mening åbent. Flere af dem i sejlsporten savnes.

Vi konfronterer Røssberg omkring det at sejle en 24 meter lang og tonstung IACC-båd. Farr40-sejleren Morten Henriksen havde få dage forinden sagt at man lærte nærmst kun at sejle de store IAAC-både og ikke andre både. Det hidsede Røssberg op.

Røssberg: Det er noget bullshit
"Det er noget bullshit. I America's Cup lærer man det hele om at få alt potentiale ud af en båd i forhold til design og sejl. Samtidig har vi den sværeste boathandling.

Og principperne er de samme om at sejle, også kommunikationen er ekstra vigtig på så stor en båd," siger trimmeren Røssberg, der selv er betalt Farr40-sejler ved siden af jobbet hos Desafio Espaniol.

På den dyre langside er + 39 Challenge, men det er lidt misvisende. Holdet har før haft rod i økonomien.

Radich fast B-skipper
Jesper Radich er tilfreds med livet i Valencia, nu er han for alvor blevet fast B-skipper. Der var tvivl om posten, da en anden også bejlede til posten. Men A-skipper er stadig Karol Jablonski.

"Han har utroligt meget erfaring fra storbåd," siger Radich, der har affundet sig med ikke at komme så meget ud og sejle matchrace i verden for tiden.

"Vi har travlt på basen, der er mange sejltest der skal køres ind," siger Radich.

Aften forinden i marts havde Radich inviteret Bådmagasinet hjem på en middag med konen Sarah og sønnen Bertram på et år.

Den slags gæstfrihed er guld værd. Radich har da også tidligere samlet flere af de 16 AC-sejlere til middag hjemme i den lille forstad Campolivar.

Jesper Radich og Mikkel Røssberg på vej ud for at træne.

Forleden ringede vi til Mikkel Røssberg og fik en status på livet i Valencia. Her kan du læse hvad sejleren siger.

Mikkel, hvordan er du faldet til i Valencia?

"Det er jo hjemme nu efter et helt år her, har kun et hus i Danmark som er lejet ud. Familien er også faldet rigtig godt til, min kone hygger sig sammen med alle de andre danske koner og børnene går i engelsk skole, så daglidage er ikke så tosset."

Røssberg bor i samme lille område med rækkehuse og villaer, Campolivar, hvor også holdkammeraten Jesper Radich bor, 16 minutters kørsel fra basen i Valencia. I samme lille by bor bl.a. Christian Kamp fra Prada og Sten Mohr fra BMW Oracle.

Inde i bykernen i Valencia, hvor der er lidt mere fart på, bor Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner fra Mascalzone. Og Michael Hestbæk fra det tyske hold.

Kan du efterhånden tale og forstå spansk?

"Jeg forstår 80 pct af hvad der bliver snakket om, og kan begå mig ganske godt på spansk, det kræver ikke så meget at bestille to cervesas (øl, red.)," sig Mikkel og griner.

Hvordan er den spanske mentalitet at arbejde med?

"Til tider kan det være lidt svær, da meget jo er ”manana” (i morgen), men de fleste på holdet har fattet at det kommer man ikke lagt med i dette game, så på den front har der været stor fremgang."

Hvilke fordele ved at have en dansk holdkammerat, som Jesper Radich med?

"Der er altid rart at kunne slå over i dansk, og bare tale om vind og vejr på dansk."

Er du på jeres A-hold eller sidder du på bænken når act-sejladserne starter i denne måned?

"Vi har som de fleste andre hold ikke et rigtigt A og B hold, men mon ikke jeg vil være om bord en gang imellem."

Er I bagefter i forberedelserne, set i forhold til de store hold som Prada og BMW Oracle?

"Nej, det synes jeg ikke, nu er Prada og Oracle helt specielle fordi jo har været hernede i to år, så selvfølgelig er de foran, men jeg synes vi er godt med, vi har haft stor gavn af de to både vi købte fra One World, så vi er ved at nærme os."

Har I fået en ny båd?

"Den kom til basen forrige lørdag, så der vil være en del fokus på den under acten."

Hvordan klarer I jer i træningssejladserne mod de andre hold?

"Ganske godt, vi har ikke sejlet så meget race mod andre hold da vi har haft meget fokus på at teste de sidste tre måneder, men vi har da haft godt fat i de ”mindre” hold, og så sent som forrige fredag sejlede vi 1-1 mod Oracle i deres nye båd."

Hvad er forskellen på det svenske Victory Challenge, du var på før og så Desafio Espaniol?

"Stor forskel, flere penge, flere folk og dermed mulighed for at gøre flere ting, hvilket betyder meget i det her game," slutter Røssberg.

Mikkel Røssberg og Jesper Radich på deres base i marts. Om få dage starter Act-sejladserne i Louis Vuitton Cup. Den tyske base i baggrunden og helt til venstre er Mascalzone.

<LINK:2311:America's Cup>

www.americascup.com

Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Udvalgte artikler *