fbpx

Danmark fører kvindernes Nations Cup

Inkluder i Newsletter: Ja

God dag for Bræstrup og co. på Maderia. Klik på billedet.

            Efter seks sejre og to nederlag i dagens sejladser til Nations Cup i regionalfinale Europa 1, ligger Nina Bræstrup og mandskab nummer et foran Klartje Zuiderbann fra Holland. <br />


Det danske hold har otte sejre efter de første to runder. Holland og England ligger på andenpladsen med syv sejre.

Nina Bræstrup, Anne-Sophie Lohse, Catia Löwen og Vivi Møller fik efter en spændende sejlads med flotte taktiske manøvrer, revanche for gårsdagens nederlag til den hollandske besætning.

Efter en lidt presset start til luv sejlede Nina Bræstrup et flot taktisk første opkryds og rundede topmærket forrest.

Et stort tryk bagfra gav dog Klartje føringen halvvejs nede af lænseren, men flotte manøvrer ved bundmærket sikrede danskerne føringen igen. Opkrydset var tæt – for tæt.

Straf til hollænderne
Hollænderne forsøgte sig nemlig med en vending, der efter umpirernes mening var for tæt på danskerne og fik derfor en straf.

"Det betød dog ikke det store, for vi rundede alligevel topmærket forrest og vandt sikkert sejladsen," 34-årige Nina Bræstrup fra Royal Matchrace Center i Skovshoved.

"Det var en sejr, der kan blive afgørende i det samlede resultat inden den sidste round robin sejles færdig fredag," siger Nina Bræstrup.

De fire bedste besætninger går videre til semifinalerne, hvor der sejles først til tre point.

Resultat efter 2. round robin

  1. Danmark, Nina Bræstrup: 8 sejre
  2. Holland: 7 sejre
  3. England: 6 sejre
  4. Finland: 5 sejre
  5. Portugal: 4 sejre
  6. Spanien: 0 sejre


    Der bliver sejlet i J22 på Madeira. Her Audi Team Bræstrup sikker i front.

            <br />












★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *