fbpx

Team Danmark øger støtte til sejlsporten

Inkluder i Newsletter: Ja

Flere internationale stævneaktiviteter for de allerbedste sejlere samt et øget fokus på specialtræning og testning skal styrke sejlsportseliten frem mod OL i Beijing.
Derfor har Team Danmark valgt at satse yderligere 840.000 kr. på de bedste danske sejlere.

Ud over mulighederne for at deltage i flere internationale stævner vil midlerne bl.a. blive brugt til at hyre udenlandsk ekspertbistand til de danske elitesejlere, der ikke har nogen daglig landstræner.

Støtte til 470-kometer
Det vil blandt andre gavne makkerparret Henriette Koch og Lene Sommer i 470-klassen og Anders Nyholm i Laserjolle.

”Med de nye midler fra Team Danmark øger vi mulighederne for at skabe gode resultater i 2006, og der er sat flere projekter i søen med et flerårigt perspektiv, som vil højne niveauet for både udøvere og trænere”, siger Michael Staal, elitechef i Dansk Sejlunion.

Ud over de 840.000 kr. har Team Danmark øremærket 645.000 kr. til to markante udviklingsprojekter, nemlig en fokuseret satsning på sportspsykologi samt et enestående meteorologiprojekt, der skal forbedre de danske sejleres muligheder for at forudse og beregne strømforholdene under konkurrencer.

Meteorologiprojektet kommer til at foregå i samarbejde med Dansk Meteorologisk Institut og udenlandske eksperter.

TD-direktør: Sejlsport gør det godt
For at styrke de danske elitesejleres fysik er der endvidere etableret et tæt samarbejde med Team Danmarks eksperter omkring testning og fysisk træning.

”Dansk sejlsport gør det rigtigt godt – og derfor er det også én af Team Danmarks helt store satsninger. Vi har flere unge talenter på vej fremad samtidig med, at en række af de etablerede elitesejlere stadig leverer flotte resultater.


Anders Nyholm får nu flere midler, så han kan rykke ind i verdens top-10. Nyholm har aldrig rigtigt været en dyr sejler for landsholdet. Fotos: Per Heegaard

            Men vi skal hele tiden udvikle vores elitesatsning. Nye trænerkompetencer, systematisk anvendelse af ekspertbistand, flere internationale stævner og et visionært meteorologiprojekt – det er den helt rigtige cocktail lige nu for at styrke dansk sejlsport i den internationale konkurrence”, siger Susanne Hedegaard Andersen, sportsdirektør i Team Danmark. <br />


7,8 mio. til sejlport i 2006
Med den nye tillægsbevilling er Team Danmarks direkte støtte til de danske elitesejlere på i alt ca. 7,8 mio. kr. i 2006. Herudover støtter Team Danmark elitesejlerne gennem bl.a. ekspertbistand og idrætsmedicinsk service samt via uddannelsestiltag.


Henriette Koch og Lene Sommer fra KDY har virkelig vist at de VIL frem i 470-jollen. Det har Team Danmark fået øje på.

            <br />








Seneste nyheder





Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *