Contendertræning i Hellerup

Contender træning i Hellerup. 17 joller var mødt op. Foto: Per Heegaard

I weekenden var der Contender træning i Hellerup. 17 Contendere var samlet til forårstræning. 15 Danskere, én svensker og én finne. En imponerende samling i en relativt lille klasse i Danmark.

Contender sejlerne havde fået fat i landsholdssejleren Peder Rønholdt til at træne dem.

Søren Andreasen fortæller, ”Vi havde på forhånd givet Peder et par ideer til hvad vi skulle træne i weekenden og efter et kort oplæg gik vi på vandet lørdag morgen med høj sol og 5-6 m/sek fra øst.

Starttræning
Først lavede vi starttræning på en lille bane for at ryste det værste vinter-rust af. Fra følgebåden kunne Peder fortælle, hvem der starter godt, men sejler langsomt og vice versa.

Peder påpegede også hvor vigtigt det er at lave en pejling af startlinien. Der er der vistnok en del, selv gamle og rutinerede kapsejlere, der glemmer.

Træning i opkryds
Derefter tog vi nogle lange kryds, hvor det handlede om det taktiske samt specielt for de nye i klassen, at få lidt gode råd til trimmet.

Slør- og lænseteknik
Senere på dagen kom der lidt mere luft og vi kunne komme ud og stå i trapezen. Vi havde aftalt at træne slør- og lænseteknik om eftermiddagen og det passede fint med at der kom lidt mere luft og lidt flere bølger, så man kunne få noget træning i at surfe ned af bølgerne.

Vi lærte også hvordan man på den mest optimale måde skal få båden til at rulle når man lænser. Det blev i denne forbindelse fremhævet, hvor meget der er at vinde på disse lænseture, hvis man kan få båden til at arbejde for én uden for meget brug af rorpinden, men ved at styre med kropsvægten.

Efter en lærerig og sjov dag på vandet var det et par trætte sejlere, der lørdag aften kunne holde fyraften.

Søndag fortsatte vi starttræningen og sejlede videre på korte og mellemlange baner. Søndag kunne man især se at flere nu for alvor havde fået gang i båden efter vinterpausen.

Der var dog ikke så meget luft om søndagen, men dog nok til at vi kunne få nogle gode sejladser, specielt senere på dagen.

Slut på en god og lærerig træningssamling. Dejligt at se, at fremgangen i medlemsantallet også kunne ses på fremmødet til træningssamlingen".

Søren Andreasen er første båd over målstregen. Foto: Per Heegaard

Tornadosejleren, Peder Rønholdt gav gode råd i weekenden.

17 joller klar til weekendens strabadser. Nu skal vinterrusten bankes af. Foto: Søren Andreasen

Seneste nyheder

Kort Nyt

Gode tips og råd, når båden skal på land

★ Test af motorbåd

★ Smartliner Fisher 23 - Designet til lystfiskeren

Kapsejlads

Sejlerlandsholdet klar til EM i 49er - 49erFX og Nacra - men...

Bådudstillinger

Vi ses på BoatShow.fr

Kort Nyt

Jules Verne trofæet: Hvem kommer under 40 døgn? Se video

Kort Nyt

Dansk Søredningsselskab: Station nummer 12 hejser flaget

Kapsejlads

Nyt ambitiøst 49er team går efter OL 2024

Surf

Udsat Waterz stævne afvikles start oktober

Kort Nyt

Tyske sejlere angrebet af pirater nær Spanien

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Luffe 58 - Trimmes med knapper

Udvalgte artikler *

Produktnyt

Mercury lancerer fabriksrenoveret motor

Ny udgave af den elektriske båd Eelex 8000

Mercury med nyt "Smart Tow"