fbpx

Svensk sejlunion og America's Cup

Inkluder i Newsletter: Ja

Victory Challenge samarbejder tæt med den svenske sejlunion.

            Svensk sejlsportsungdom får nu chancen for at få nærmere indblik i  America´s Cup, skriver Victorychallenge.com.<br />


"Fra sejlerforbundets ledelse erfarer vi med stolthed, at Stefan Rahm har fået tilbudt at deltage i Victory Challenges America´s Cup-udfordring. Det betyder et samarbejde mellem forbundet og Victory Challenge. Det er noget som sejlerne i Sverige får glæde af," siger Hans-Åke Fryklund, som er ordstyrer i SSF.

America´s Cup er én af idrætsverdenens største konkurrencer, og SSF ser det som en stor fremgang for svensk sejlsport, at Sverige er repræsenteret via Victory Challenge.

I og med at Stefan Rahm indtager en ledende rolle i udfordringen, får sejlerforbundet mulighed for at tydeliggøre karrieren fra juniorsejlsport, over Olympiaden, til professionel sejlads på topniveau.

Svenskernes forbundsdirektør får fri
I de 14 måneder, som projektet varer, bliver Stefan fritaget for tjenesten, og Lotta Nordström kommer til at være den fungerende forbundsdirektør imens.

"Samarbejdet betyder meget både for Victory Challenge og for sejlerforbundet. På længere sigt kan det få stor betydning for sejlsporten i Sverige," siger Martin Grävare, der er projektleder for Victory Challenge, der har danskerne Kasper Vang og Jens Dolmer om bord.

Samarbejdet indebærer:
• At Victory Challenge og SSF i fællesskab satser på ungdomssejlsport. America´s Cup er en drøm for mange sejlere. Nu vil et antal unge sejlere fra forskellige dele af landet blive udvalgt til 2-ugers praktikophold på Victory Challenges base i Valencia.

• At det bliver en fortsættelse af den succesfulde Victory Challenge Junior Cup, som blev arrangeret i samarbejde med America´s Cup-sejladserne i Malmö i fjor.

• At SSF får adgang til Victory Challenges topkompetence, eksempelvis via vejrprogrammet og sejludviklingsprogrammet, som kan benyttes til Olympiadesatsninger, der sigter mod Qingdao 2008 og London 2012.

• At SSF får adgang til Victory Challenges hospitality-program, hvilket blandt andet betyder, at forbundets sponsorer kan følge Victory Challenge på stedet i Valencia.


Måske var det noget for Dansk Sejlunion at efterligne. De 15 danskere i America's Cup kunne sagtens hjælpe fx OL-sejlerne og den danske ungdom. Sten Mohr fra BMW Oracle har før vist vejen med at lære unge sejlere op.

            <br />