Efter at have set inport og start i Spanien i november, meldte jeg mig ind i den officielle brasilianske heppeklub BOTECO1 <LINK:2191:http://groups.msn.com/Boteco1>, hvor der har været mange sjove indfald og aktiviteter.<br />
Gennem fanklubben og formandens personlige forbindelser fik jeg invitation til at se BRASIL1 indvendig guidet rundt af Ricardo Ermel fra BRASIL1 shoreteam - en ordentlig krabat af en stargast (han sejler med Alan Adler og de klarer sig ypperligt).
Ricardo var utrolig imødekommende og særdeles åben og venlig. Første indtryk af båden er størrelsen - alt er stort - MEGET STORT... Spil, bom, mast, rat - alt er noget større en den vante Marsvin eller X-99 størrelse fra tiden i Svendborg Sunds SSS.
På rattet sidder en lille konsole hvorfra kølens styring kan aktiveres og svinges fra side til side. Nedenunder er der stort og SORT! Det knirker når man vandrer rundt og man skal se sig godt for.
Bruce Farr har ikke haft meget tid til at tænke på lystsejleren i bare tæer her.
Køkkenet består stort set af en vaskekumme og en vandhane à la dem man finder på toilettet i et langdistancefly.
Alt i sort kulfiber
Alt i sort kulfiber. Toilettet er placeret foran masten med indgang både fra styrbord og bagbord og grænsende op til forskottet.
Forkabinen foran skottet er under havsejlads hermetisk lukket af således at båden kan holde sig flydende selv ved bordfyldning.
Langs siderne sidder køjerne. Jeg lagde mig i en og følelsen var ikke slem. Men båden lå i havn så følelsen er nok noget anderledes når man tæsker afsted med 35 knob og pludselig de-accelerer ned til 15 knob af langsomtgående bølger.
Så fandt jeg navigationsstationen bagude under cockpittet. Det er nok det sorteste hul på hele båden og der er lavt til loftet. To trange hårde pladser og masser af elektronik at lege med.
<br />Misunder ikke Marcel Van Triest
Ricardo bekræftede at der ikke lugter pænt når drengene ligger og bobler i køjerne ved siden af... Der er ikke noget luftindtag og dagens lys slipper ej heller ind så jeg misunder aldeles ikke navigatøren Marcel van Triest job.
Det var meget imponerende at se og jeg fik endnu mere sympati for BRASIL1 og deres skønne måde at være på.
Efter inport'en mødte jeg både BRASIL1 skipper Torben Grael og hans bror Lars Grael. Søde, lidt generte men meget flinke mennesker uden stjernenykker.
Torben Grael ville ikke tale dansk
Deres danske mor Ingrid var sidste led i familien Grael med danskkundskaber så trods min insistens fik jeg ikke Torben til sige mere end nej på dansk.
Lars Grael mistede benet under en kapsejlads for næsten 10 år siden da en fuld motorbådsskipper pløjede ind gennem feltet og hen over Lars' båd.
Gasten sprang fra i tide mens Lars blev suget ind under skruen og fik benet hugget af. Han er i den grad kommet igen og er idag blevet politiker i staten São Paulo og sejler stadig på højt plan i dag og blev fornyligt inviteret til at deltage i et italiensk 2010 America's Cup projekt.
Jeg refererer til historien for jeg får fortalt den hvergang jeg siger mit navn til en brasilianer...
Tag til Rotterdam, Portsmouth og Göteborg
Bortset fra Torbens lidt for agressive mærkerunding i inporten og tyvstart og duel med krigsskib i starten på etapen til Baltimore, var det en utrolig oplevelse at se Volvo Ocean Race igen.
Jeg kan varmt anbefale danske fans at rejse til Portsmouth, Rotterdam eller Göteborg for at følge showet på nært hold.
<br /> <br /> <br />
