fbpx

Søværnet på overarbejde

Inkluder i Newsletter: Ja

Søværnets Lynx helikoptere har været travlt beskæftiget i marts måned med nødstedte joller.

             Tjek lige motor og sikkerhedsudstyr en ekstra gang, samt tag en ekstra brændstofdunk med, formaner presseofficer for  Søværnets Operative Kommando, orlogskaptajn Claus Holm Christensen.<br />


Siden sidste mandag har Søværnets Operative Kommando været på tre redningsopgaver med nødstedte motorjoller, som har fået motorproblemer.

Det koster over 100.000 samt en masse bøvl for helikoptere og skibe, der har været rundt og lede.

Det er set før. Når foråret lokker kan bådene ikke hurtigt nok komme i vandet. Nogen glemmer lige at tjekke motoren samt om der er benzin i tanken.

Megen god vedligeholdelse foretages i forbindelse med vinterkonserveringen, men er det ikke blevet gjort er der en del der bør tjekkes om foråret. Det kan være en god idé at lade en fagmand gennemgå motoren.

Er din båd søsikker?
Er du i tvivl om din båd er i orden, kan du hente hjælp i Dansk Sejlunions nye vejledning, "Er din båd søsikker?". Her gennemgåes, hvordan man systematisk tjekker båden for fejl, mangler og svagheder, der potentielt kan udvikle sig til uheld og ulykker til søs. Bogen kan købes hos Dansk Sejlunion for 90 kr.

13 rigtige til din udenbordsmotor
Torry Lindstrøm stillede i Bådmagasinet, Evinrude og Johnsons tidligere mand i Danmark, Jørgen Jørgensen et par spørgsmål om udenbordsmotorer. Disse er ikke udtømmende for forårsklargøringen af motoren, men illustrerer nogle af de emner der ofte ikke gives tilstrækkelig opmærksomhed og som kan forholde problemer.

  1. Kan jeg undgå kondensvand i tanken?
    Faktisk ikke! Motorbådens tank udsættes for meget store variationer i temperaturen. Der kommer altid kondensvand i tanken! Har man "løs" tank er det let at kontrollere. Men i både med indbygget tank anbefales det at montere et vandudskildningsfilter, så man slipper for at ligge med en hævert eller pumpe med mellemrum. Man kan også gardere sig kemisk med et vandabsorberende tilsætningsmiddel, der fås i marineforretningerne. Det hedder Gasoline Water Absorber og Diesel Fuel Water Absorber til hhv. benzin og diesel.

  2. Kan motoren køre på blyfri benzin?
    Ja! Alle totaktsmotorer kører på blyfri benzin. Bly tilsættes for at smøre ventilerne i firetaktsmotorer, men de firetakts udenbordsmotorer er alle så moderne, at de også kører på blyfri. Enkelte firetaktere kan køre på begge dele, og så kan man lige så godt vælge det mest miljøvenlige brændstof.

  3. Hvor længe må jeg gemme benzin?
    Højest to måneder. Så begynder den at udskille de tungeste stoffer. Man kan tilsætte en stabilisator, som hindrer udfældning, hvis man ved, der bliver længe til næste sejltur. Det virker perfekt, men det gør ikke gammel benzin ny.

  4. Må motoren køre på almindelig totaktsolie, og hvad er blandingsforholdet?
    Almindelig totaktsolie bør kun anvendes som absolut nødløsning. Den (højeste) korrekte specifikation, TC-W3 (for Two Cycle Wastercooled 3. generation), indeholder særlige additiver, som beskytter motorens indvendige dele mod salt, fugt og tæring. Udenbordsolie er den bedste totaktsolie der findes, så den kan til gengæld anvendes på alle husstandens øvrige totaktsmotorer. Næsten alle to taktsmotorer kan nøjes med at køre på blandingsforholdet 1:100. Når visse fabrikanter anbefaler 1:50, er det som regel for at være sikre på, at motoren har tilstrækkelig oliefilm til at være beskyttet, når den står stille i vinterhalvåret. Så spar roligt på olien i sommerperioden.

  5. Skal jeg skifte tændrør hvert år?
    Nej, men de skal (helst) efterses hvert år. Er elektroderne fine og fuldkantede, kan de sagtens renses og justeres ned til korrekt gnistgab, men husk, der må (helst) kun bruges en messingbørste og rensevæske til rensningen.

  6. Skal impelleren i vandpumpen skiftes hvert år?
    Ikke nødvendigvis, men det er godt at kontrollere den. Sejler man ofte på grundt vand, trækker motoren let sand ind med kølevandet, og det slider på både impelleren og vandpumpehuset, specielt når det er af aluminium. Slidspor i pumpehusets eller på impellerens (sider) blade er alvorligt, for så kan pumpen til sidst ikke holde tryk, hvorimod slid i omkredsen ikke er så alvorligt.

  7. Skal gearolien skiftes hvert år?
    Helst - om ikke andet, så for at tjekke, om der skulle være trængt vand ind i gearhuset. En fiskesnøre omkring gearhuset kan godt have beskadiget pakningen.

  8. Er det nødvendigt at lade startbatteriet op?
    Ja! Et sløjt batteri kan ikke slynge starterdrevet ordentligt i indgreb, og så kan tandhjulet blive ødelagt og kræve reparation.

  9. Hvorfor må man ikke starte en udenbordsmotor på land?
    Fordi vandpumpen ingen smøring får, da den smøres af kølevandet. Ligeledes får vandpumpen ingen køling, den varmes tværtimod kraftigt op af glødende udstødningsgasser. Levetiden er ned til 30 sekunder! Den største misforståelse er at starte udenbordsmotoren på land for lige at høre, om den går godt. Den går ikke godt, for udenbordsmotoren er konstrueret til at udstødningen arbejder med modtrykket fra det vand, der skal stå i motorbenet.

  10. Hvornår skal zinkanoderne skiftes?
    Det kan være meget forskelligt. Tæringen kan svinge i styrke fra den ene bro til den anden i din havn. Tommelfingerreglen siger, at man skifter anode, når 50 procent af zinken er borte. Visse anoder tæres dog på den måde, at de bliver porøse, før de svinder i omfang, men så bliver de "usunde" at se på, som dem på billedet i artiklen. Husk, at motorer med powertrim ofte har to zinkanoder, én på motoren og én på ophænget.

  11. Skal der justeres platiner på gamle motorer?
    Ja, hvis motoren er blevet svær at starte, og intet andet hjælper. Men det er et job for en fagMand. Platinerne sidder ofte godt gemt.

  12. Skal en udenbordsmotor have opvarmningstid?
    Ja, mindst 30 sekunder, og i vinterhalvåret gerne 60, før man lader den trække. Man kan ligefrem høre på motoren, at den har brug for at "komme i gang"

  13. Må der være hak i propellen?
    Helst ikke. En propel skal både være i dynamisk balance og trykbalance. Dynamisk balance kender vi fra afbalancering af hjul. Men trykbalancen kræver, at propellens blade har det samme areal. Små hak kan man selv rette ud med en fil. Større hak kræver faglig assistance, og oftest er det billigst at montere en ny propel.
    www.sejlershoppen.dk