fbpx

Fugleinfluenza truer sejlsæsonen


Søfuglene truer nu sejlernes sæson

            Netop som sejlsæsonen står for døren, overvejer embedslægerne og Beredskabsstyrelsen nu at lukke de fleste store danske lystbådehavne i kampen mod fugleinfluenzaen i Danmark. <br />


I første omgang drejer det sig om lukke lystbådehavne med fortøjningspæle, som er søfuglenes foretrukne sted at efterlade deres ekskrementer. Alternativt overvejes det, at give danske lystsejlere påbud om at bære handsker og åndedrætsmasker, når de opholder sig i havnene og/eller i deres både – især når de haler deres både ud og ind til fortøjningspælene. Det er fra fuglenes kropsvæsker heriblandt ekskrementer, at smittefaren er størst

På moler og træbroer
Men i Sundhedsstyrelsen arbejdes der allerede nu med planer om at lukke samtlige danske lystbådehavne fra 1. maj, hvis den undersøgelse som Beredskabsstyrelsen i øjeblikket er ved at foretage om mængden af fugle-efterladenskaber på moler og træbroer, viser at problemet ikke er koncentreret til fortøjningspælene.

De foreløbige resultater (som Bådmagasinet er kommet i besiddelse af) viser, at mængden af fugleekskrementer på moler og træbroer har været i jævn stigning de sidste par år.

Fuglefælder på pælene
Eksperter (som ønsker at være anonyme, men som redaktionen har fuld tillid til) mener, at de øgede mængder af søfugle og deraf følgende ekskrementering på havnenes moler og træbroer er et resultat af sejlernes brug af søm, stifter og glasskår på fortøjningspælene, for at holde søfuglene væk.

Bådmagasinet vil naturligvis holde læserne af både det trykte Bådmagasinet, Bådmagasinets Hjemmeside og Bådmarkedet løbende orienteret om udviklingen i sagen om de varslede havnelukning