fbpx

Gasternes Fagforening

Inkluder i Newsletter: Ja

Maxi 95, Niobe fra Fåborg. Foto: http://www.c-j-f.dk

            Mange både har fantasifulde og sjove ordensregler ombord. De kan være mundtlige eller skriftlige. Nogle går mere op i dem end andre, men fælles for disse regler er, at de skaber sammenhold og morskab om bord.<br />


Det kunne være sjovt at få noge af disse regler frem i lyset. Har I nogle særegne regler ombord, så tilføj dem i kommentarboksen nedenfor. Siden bliver løbende opdateren.

Der indgår åbenbart alkohol i en del regler om bord på bådene. Reglerne er selvfølgelig skrevet med et glimt i øjet, men alligevel er det nu positivt, at vi endelig får promille regler til søs. Se lederen i det næste Bådmagasin.

Reglerne på Niobe fra Fåborg
På tursejleren, Maxi 95, Niobe fra Fåborg gælder der følgende regler – hvis gasterne fik lov at bestemme.

Man må gå ud fra at regler er lavet med et glimt i øjet, og at øllerne bliver drukket efter de er kommet i land. Reglerne skal ses, som et eksempel og ikke, som udtryk for Bådmagasinets holdning.

§ 1 Båden skal være rigget og spulet når gasterne ankommer, tidligst kl 10.30.

§ 2 Minimums løn: to bajer pr. mand pr. kvarter, plus 1 bitter i mente.

§ 3 Over vindstyrke 10 m/sek. sejles Ikke.

§ 4 Der skal være mindst to gaster af forskellige køn (krav: ugifte og overholde mål).

§ 5 Kvindelige skippere tolereres Ikke.

§ 6 Max. fire slag pr. kryds. Overslag betales med fem pilsnere pr. slag.

§ 7 Ingen gaster på dækket over tre m/sek.

§ 8 Ingen gast må opsiges uden forhandling med Gasternes Fagforening. ”fire kasser Opsigelse” er minimum.

§ 9 Sympatistrejke med afskediget gast iværksættes uden Varsel Toilet, El lænsepumpe
kræves. Her foruden søgelænder og motor.

§ 10 Nyeste udgaver af B. T., Anders And, Ekstra Bladet, Radiserne og Playboy skal forefindes på båden.

§12 Forplejning: 1½ times frokostpause. Frokosten fremskaffes af skipperen, skal bestå af mindst tre retter plus øl og snaps. Derefter 1 times lur.

§13 Tiltaleform: Pluralis, høvisk med titel.

§14 Ingen skipper må sejle som gast.

§15 Grundstødning: Skippers eget problem.



- Der findes sådan set kun én rigtig Gasternes fagforening i Danmark, under den internationale "Crews Union". Den kan man faktisk kun blive medlem af ved at være blandt de 5 bedste gaster til EM og VM for international 14-footers.

I den danske afdeling findes der naturligvis ikke ret mange medlemmer, men for nogle år siden kom vi i besidelse af et misil... Så i tilfælde af problemer har vi en del magt.

Hvert år uddeles "jaws", som er et sæt haj kæber med tænder. "Jaws" uddeles til en rorsmand som, har råbt meget efter sin gast.

I starten af 1990´erne var der faktisk en dansk rorsmand, som fik tildelt "Jaws", han råbte meget højt, men han havde altså også en gast med høreapparat !

Med sejler hilsen
S. Østbrik, Gasternes Fagforening


- kommentar til Niobes regler. I en tid hvor man gør hvad man kan for at komme unødigt drikkeri til livs, er det trist at høre så alkoholiseret, kvindefikseret og alment fordummende regler, der burde høre hjemme på en bodega og ikke på et lystfartøj.

Hvis halvdelen af disse regler blev overholdt ville båden ikke kunne komme i havn, da besætningen i givet fald ville enten være sanseløst berusede, eller være faldet i søvn af druk.

Jeg syntes det er sjovt at lave \"regler\" der indeholder fordele for gaster og tildels også nedgør skipper (det er som regel ham der betaler gildet), men helt ærligt så er alkohol måske ikke det fedeste argument for at have det sjovt med at sejle.

Lad os få regler som:
1. Det er skipper der betaler.
2. Al sejlads under 2 m/sek sejler skipper alene, da det er for kedeligt.
3. Spileren skal ALTID op uanset skippers protester.
4. Båden skal være klargjort til sejlads når gasterne ankomer, osv. osv.

Sæt sejladsen i højsædet, og lad bajerne og de mandehørmene bemærkninger blive på bæverdingen hvor de hører til.

Jeg håber at Niobes regler er ment i sjov, men jeg syntes tonen er gal.

God vind
Jesper (En læser der også hedder Jesper)


- Godt sagt, Jesper, perfekt kommentar lige at lægge ind der!
Anders


- Regler om bord:
8 knob : bonusøl
9 knob : fri bar
+10 knob : Tvungen bar (skibet skal tømmes)
Thomas


- § 1 Gasten adlyder alle ordre underdanigt.

Overtrædelser straffes ved at inddrage alkoholbevillingen for aftenen.
Jan


- Jeg synes det er et glimrende indlæg fra Jesper - Spiritus og sejlads hører ikke sammen.
Jørgen


- Jeg synes Niobes gaste regler er ret sjove og er imponeret over Jespers og Anders's skarpe iagtagelse at det da vist kun er for sjovt. Lad os nu blive fri for al den bedre viden. og tag indlægget for det det er.
Steen