fbpx

Wharington ikke klar til næste etape


Grant Wharington er ikke 100 % klar til syvende etape og vælger at stå af. Fotos: Volvooceanrace.com

            Grant Wharington, ejer og skipper på Brunel har meddelt at han på syvende etape af Volvo Ocean Race, strækningen over Atlanten fra New York til Portsmouth i England, vil blive afløst af Matt Humphries, på grund af sygdom.<br />


Beslutningen kommer kort tid efter at Brunel er genindtrådt i Volvo Ocean Race. De droppede ud af VOR i New Zealand af performancemæssige grunde og genindtrådte på sjette etape, hvor de var anden sidste båd i mål.

Det er en personlig beslutning. ”Jeg har ikke konsulteret en læge endnu, men jeg har ikke følt mig på toppen de sidste 48 timer - jeg har bare behov for at slappe af”. ”Man kan ikke gennemføre en sejlads af denne kaliber over et ocean, hvis men ikke føler sig 100 % klar”.

”Det har været en svær beslutning for mig, især fordi denne etape passer godt til båden. Jeg er sikker på at den vil performe godt”, fortæller Grant Wharington.

Wharington afslørede ikke hvad han fejler, men det er givet vis stress. ”Jeg vil returnere til Australien med det samme for at få en diagnose på min tilstand” sagde han på pressemødet onsdag i New York.

Han så allerede problemet komme på sjette etape, hvor han havde problemer med at koncentrere sig om at styre. Han havde svært ved at holde sig vågen. Efter bare 15-20 minuters arbejde kunne han næsten falde i søvn på dækket.


Team Brunel kom i mål som båd nummer seks på sjette etape og har ialt 2,5 point i VOR.

            <br />


At han ikke søger lægehjælp i USA begrunder han med at det er rarere at snakke med folk om dette i hjemlandet.

Matt Humphries der er watch captain på Brunel ser ingen problemer i at han på den næste etape skal være skipper. ”Vi er kede af at Grant ikke kan være med på næste etape. Vi ved, hvor meget arbejde Grant har lagt i dette projekt. Nu gælder det bare om at komme af sted, gøre Brunel og Grant stolte af os og så eller bare fortsætte turen op ad resultatlisten.


Matt Humphries er blevet opgraderet fra watch captain til skipper på syvende etape.

            <br />




            <br />

http://content.volvooceanrace.org/audio/leg06/en/0510_grant_wharington.mp3
http://content.volvooceanrace.org/audio/leg06/en/0510_matt_humphries.mp3