fbpx

Arrangører og verdensatleter jubler over Hvide Sandes store engagement

Inkluder i Newsletter: Nej
Årets Waterz-festival har været en kæmpesucces for arrangørerne, der håber på et endnu tættere samspil mellem by og vand til fremtidige vandsportsevents i Hvide Sande.
 
Skandinaviens største vandsportsfestival Waterz, der i år var vært for den store, internationale GWA Wingfoil World Tour, er netop afsluttet i Hvide Sande. En række konkurrencer er blevet afviklet på vandet, men i år har festivalen også givet anledning til en række lokale aktiviteter på land, fortæller projektleder, Katrine Kock Frandsen.
 
- Elever fra Hvide Sande Skole har for eksempel været på strandrensning sammen med OMHU: og Vattenfall, en 9. klasse kom spontant forbi og fik en kæmpe oplevelse med nogle af verdens bedste wingfoil-atleter, der viste deres udstyr frem og fortalte om sporten, og fredag inviterede vi hele Hvide Sande til morgenkaffe og kanelkage på stranden, siger Katrine Kock Frandsen.
 
Hun håber, at alle besøgende har hygget sig på stranden, og at festivalle også i fremtiden kan tiltrække flere gæster fra lokalområdet.
 
- Vi vil rigtig gerne involvere hele byen og sørge for, at så mange som muligt kan få nogle gode oplevelser i forbindelse med de store vandsportsevents, vi afvikler her i Hvide Sande, siger Katrine Kock Frandsen.
 
Hun vil nu sammen med bestyrelsen bag Waterz evaluere årets arrangement og se på, hvordan man sammen med øvrige lokale kræfter kan involvere lokalområdet endnu mere.
 
International ros til Hvide Sande
Fra GWA Wingfoil World Touren og dens deltagere er der er ros til Hvide Sande og hele området for den måde, deltagerne er blevet taget imod på.
 
- Hvide Sande er sådan et dejligt, sjovt sted. Jeg elsker, at man er så tæt på alting, og at du hurtigt får hurtigt fornemmelsen af at være en del af et rigtig rart fællesskab, lyder det fra Tom Hartmann, der er chef for GWA Wingfoil World Tour, der især er imponeret over områdets surf-faciliter.
 
- Som surfspot er Hvide Sande helt unik med Vesterhavet og den enorme, hvide sandstrand på den ene side og fjorden på den anden. Det er et virkelig godt setup, der gør, at du kan komme ud på vandet, uanset hvilken vej vinden blæser, siger Tom Hartmann.
 
Waterz går nu i gang med at planlægge næste års festival - som i år, første weekend i september. Hvad der måtte komme af internationale aktiviteter i forbindelse med festivalen, afgøres først senere på året.
 

Galleri