fbpx

Verdens bedste juniorer sætter punktum i Klitmøller

Inkluder i Newsletter: Ja

Ønsket er masser af vind, når Klitmøller fra på søndag, lægger vand til afgørelsen på mesterskaberne i Windsurfing for Juniorer: PWA Cold Hawaii World Champion 2022. 

De 50 bedste unge windsurfere fra hele verden har sat kursen mod Klitmøller, hvor Surfklubben NASA er vært for det internationale surfstævne PWA Cold Hawaii World Champion.Det er sidste afdeling på årets tour, og det gælder om at hente de sidste point før, tourvinderen 2022 i Klasserne U20 – U17 - U15 – U13 – piger og drenge, skal kåres.

- vi taler jo junior drenge og piger, men når man ser dem lave massive dobbelte rotationsspring over horisonten på vandet, er det svært at tro, at de kun er helt unge deltagere, siger Mads Bjørnaa fra Surfklubben NASA.

Danskere ligger til podiepladser 
Danmark stiller stærkt op med blandt andre 16-årigeTobias Bjørnaa (U13 mester, red.) fra Klitmøller: 

- han fører ranglisten i U17, men skal slå kammeraten og æskerivalen Tyske Anton Richter for at sikre sig de sidste point og tage årets tour-titel.Intet er givet, og de har skiftevis tabt og vundet over hinanden de seneste par år, men motivation er i top, fortæller Mads Bjørnaa.

Også kun 12-årige Bjørn Olesen fra Greve, som stiller op i U13, er blandt favoritterne.

- han har på rekordtid lært de spektakulære manøvrer, der kræves for at deltage på internationalt plan, påpeger Mads Bjørnaa.

Delvis danske Liam Dunkerbeck fører i U20 og håber på tour-sejr i Danmark.

- han har det ikke fra fremmede. Hans far, Bjørn Dunkerbeck, er 42 gange Verdensmester i Windsurf. Familien bor i dag i Spanien, og det danske islæt kommer fra Liams farmor, som flyttede fra Ribe til Gran Canaria i 70’erne for at windsurfe, fortæller Mads Bjørnaa.

Ti års stolt PWA historie
Klitmøller og Cold Hawaii har samarbejdet med PWA i mere end et årti. Blandt andet fordi surfspottene i Cold Hawaii er blandt de bedste i verden. Arrangementet er en del af Cold Hawaii Games med mere end ti forskellige sportsbegivenheder på Cold Hawaii kysten.

- Vi glæder os til at byde windsurferne velkomne på den bedste tid af året for vind og bølger i Danmark. PWA og Cold Hawaii har i mere end et årti haft et fantastisk samarbejde. Det glæder vi os over at fortsætte med afholdelsen af PWA Cold Hawaii World Champion 2022, siger Projektleder Kristian Kjøller, Cold Hawaii Games. Han tilføjer, at der er gratis adgang ugens spændende races, der foregår ved Hummerhuset i Klitmøller.

PWA Cold Hawaii World Champion 2022 arrangeres af Friends of Cold Hawaii, Surfklubben NASA og det internationale forbud PWA med støtte fra Thisted Kommune, og en lang række sponsorer.


Galleri