fbpx

EM SUP, Hvide Sande: Diskede op med 'Champagne-surfing'

Inkluder i Newsletter: Ja

En uges surf-fest sluttede lørdag i Hvide Sande, hvor Europas bedste standup paddlere kæmpede om podiepladser i den fantastiske vestjyske natur. Det blev et historisk EM med tætte opgør i de fem discipliner SUP Surf, SUP Sprit, SUP Longdistance, SUP Technical Race og den afsluttende holdcap.

Med flere end 200 atleter fra 16 nationer, blev EM i Hvide Sande det største EM nogensinde, og med seks danske medaljer kan Dansk Surf & SUP også se tilbage på det bedste danske internationale surf-stævne nogensinde.

Jean-Luc Arassus, præsident for ESF, European Surfing Federation, er godt tilfreds med EM i Hvide Sande.

- Jeg har den bedste oplevelse af Hvide Sande og afviklingen af Eeurosup2022. Surf Sup Danmark, Waterz og Sport Event Denmark er meget professionelle. Alle er super sympatiske og stranden og naturen er perfekt til SUP. Hele eventområdet er lettilgængeligt og effektivt udnyttet. Det er Europas top-udøvere, som er her, og standarden er hævet gevaldigt. Det er vigtigt for sporten at præsentere sig bedst muligt i forhold til OL, og jeg arbejder på at få den Europæiske Olympiske Komité til at tage SUP med i deres kommende ungdoms-OL. Eurosup 2022 er et visitkort, siger Jean-Luc Arassus, præsident for ESF, European Surfing Federation.

Hos Dansk Surf & SUP, der er idrætsforbundet bag SUP-landsholdet, der deltog i Hvide Sande, er glæden stor:

-Med Eurosup 2022 på hjemmebane har vi kunnet give vores atleter de bedste rammer for at konkurrere med Europas bedste stand-up padlere. Vi har vist de udenlandske deltagere, at Danmark har verdensklasseforhold til SUP. Jeg er stolt af de danske resultater, og noterer mig, at vi har mange talentfulde atleter på vej. Jeg er stolt af vores samarbejde med Waterz, det europæiske surf-forbund og Sport Event Denmark. Og jeg er taknemmelig for alle de frivillige kræfter, som har gjort det muligt,
siger Jakob Færch, som er formand for Surf Sup Danmark.

Hvide Sande har nået en milepæl i bestræbelserne på at blive et vandsportsmekka, der involverer ikke blot Hvide Sande men hele kommunen:

- målet med et EM var, at vi ville skabe en unik vandsportsevent, hvor vi fik fremvist det, vores område kan, når det handler om faciliteter, godt værtskab og at skabe unikke oplevelser for deltagere, byens borgere og de mange gæster i byen. Hvide Sande har været fyldt med glade gæster i godt en uge. Det er lykkedes takket være en fantastisk lokal opbakning fra hele byen herunder fra vores hovedsponsor Esmark og Ringkøbing-Skjern Kommune. Samarbejdet med det europæiske forbund ESF, Surf Sup Danmark og Sport Event Denmark har været formidabelt og så lykkes vi fordi, vi har et hold frivillige, der med en uvurderlig indsats er med til at sætte barren stadigt højere år for år og dermed skabe vandsportsevents i verdensklasse,
siger Katrine Kock Frandsen, projektleder, Waterz.

Sport Event Danmark har støttet EM i Hvide Sande økonomisk, og det har de ikke fortrudt et sekund.

-Danskerne tog godt for sig af medaljebuffetten ved EM i stand-up paddle i Hvide Sande i denne uge. Ikke færre end seks medaljer i både junior- og seniorklasserne viser med al tydelighed, hvad det betyder at konkurrere på hjemmebane. Den danske vestkyst er ikke sådan lige at bide skeer med,
siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark

Borgmester Hans Østergaard (V), Ringkøbing-Skjern Kommune, er stolt af resultatet.

- vi er stolte over at kunne lægge faciliteter til internationale begivenheder, som et Europamesterskab i SUP er. Det er med til at brande Ringkøbing-Skjern Kommune ikke blot i Danmark men også udenfor landets grænser. WATERZ og de øvrige arrangører har gjort en formidabel indsats for at vise vores område, men også Danmark, frem fra den bedste side gennem et fantastisk værtskab. Og når Danmark så samtidigt vinder masser af medaljer, er det svært ikke at være godt tilfreds. Og det er vi, siger borgmester Hans Østergaard (V), Ringkøbing-Skjern Kommune. Han takker samtidigt SURF SUP Danmark, Sport Event Denmark, Waterz og de mange lokale sponsorer for, at arrangementet har kunnet komme i stand. - uden et stærkt og tæt samarbejde mellem partnerne og ikke mindst de lokale kræfter, havde det ikke kunnet lade sig at gøre, slutter Hans Østergaard.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *