fbpx

Waterz med vokseværk - bliver største nogensinde

Inkluder i Newsletter: Ja

Når WATERZ skydes i gang lørdag den 27. august 2022 med EUROSUP – EM i standup paddling – bliver det samtidigt startskuddet for det største WATERZ til dato. Oplevelserne står i kø hele ugen – både for dem, der vil se på, men også dem, der har lyst til selv at prøve kræfter med vandsport.

- EUROSUP er vores største opgave til dato. Et Europamesterskab er noget helt specielt og stiller store krav til en relativ lille organisation som vores. Derfor har vi også styrket den på alle områder, herunder bestyrelsen, op til årets event. SUP er blevet en folkesport i Danmark, og derfor ser vi også frem til at kunne præsentere Europas bedste, der samtidigt er nogle af verdens bedste SUP-surfere i Hvide Sande, fortæller projektleder Katrine Kock Frandsen.

Folkefest i Hvide Sande
Det er Surf & SUP Danmark, Sport Event Danmark, WATERZ og Ringkøbing-Skjern Kommune, der sammen løfter opgaven med at bringe EUROSUP til Danmark for første gang nogensinde.

- vi vil gerne skabe en folkefest, hvor der sker noget hele tiden. Hvis en familie tager på tur fra Aarhus til Hvide Sande, skal de have mulighed for at opleve en bred vifte af konkurrencer indenfor vandsport, herunder EUROSUP 2022, men også få gode oplevelser i det eventområde, vi planlægger at lave. Her skal der være koncerter, vi diskuterer mulighed for TALKS, en række deltagere vil sætte fokus på bæredygtighed og meget andet. Vi arbejder også henimod at få hele byen aktiveret i den gode uges tid, det hele står på. Drømmen er lidt at lave en folkefest i Hvide Sande, når der er WATERZ, påpeger Katrine Kock Frandsen.

Den kommende uge afgøres det, hvilke af Danmarks top-surfere indenfor SUP, der kommer til at forsvare Danmarks farver, på vandene omkring Hvide Sande. Men flere danskere har mulighed for en podieplacering på dansk hjemmebane.

Myriade af oplevelser
Programmet er så småt ved at være klar for hele WATERZ, og der bliver noget for en hver smag: Danish Surf Tour – DM i Surf, WATERZ Longdistance Race, Danish Kite Tour (DM i Kitesurfing), SUP Yoga, Danish SUP Tour med det efterhånden legendarisk Fjord X-ing hvor man krydser Ringkøbing Fjord, Wakebaord, SUP The Harbour der i år afvikles i Ringkøbing, og meget andet.

- der bliver rig mulighed for hele familien, ganske gratis, at prøve kræfter med forskellige former for vandsport i løbet af ugen. Vi ved, at når man først har været ude på vandet én gang og fået den fantastiske følelse af afslapning og noget af landets flotteste natur samtidigt med, at man får rørt sig. Den cocktail får rigtigt mange, der måske ikke dyrker så meget motion til dagligt, til at søge imod vandsport, der også har den fordel, at man kan dyrke det når og stort set hvor, man har lyst, påpeger Katrine Frandsen.

Hun fortæller også, at der kommer en række sociale arrangementer i forbindelse med hele WATERZ ugen, og at man lige nu er ved at finpudse den del af programmet.


Lokal støtte sætter området på verdenskortet
Hun glæder sig samtidigt over den store lokale opbakning, der er til WATERZ og de arrangementer, der løbende sættes i gang hen over året.

- politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har været med hele vejen. Den vedholdenhed kan vi se smitter af på bosætningen i Hvide Sande, men også andre dele af kommunen. Mange angiver vores vandsportsmiljø som en af de væsentligste grunde til, at de har valgt at bosætte sig i vores område. En del har startet nye virksomheder op, der giver lokal omsætning. andre arbejder hos nogle af de lokale virksomheder, der i den grad mangler kvalificeret arbejdskraft, fortæller Katrine Kock Frandsen.

Det faktum at kommunen er med, åbner døre til en række fonde bla. Færch Fonden i Holstebro, Hempel Fonden, Nordea Fonden og mange andre, der har fået øjnene op for WATERZ og Hvide Sande.

- sidst, men ikke mindst, har vi det lokale erhvervsliv i Hvide Sande, der helt enestående år efter år sikrer, at vi har den lokale opbakning på plads, der er afgørende for, at kommunen, fondene, Sport Event Danmark – der støtter internationale sportsbegivenheder i Danmark – alle sammen er med til at sikre fundamentet for at lave så stort et event som f.eks. EUROSUP er. Esmark Feriehusudlejning har, som hovedsponsor, vist en udsøgt forståelse for, hvad WATERZ betyder for lokalområdet, påpeger Katrine Kock Frandsen.

Man kan allerede nu følge med i, hvad der kommer til at ske i Hvide Sande til EUROSUP på www.supcitydenmark.dk og hele WATERZ på www.waterz.dk