fbpx

Waterz: 'Vandhunde' fra hele verden samlet i Hvide Sande - imponerende program

Related Articles: Waterz: Et hav af gratis aktiviter

Hvide Sande er i fuld gang med at gøre klar til at tage imod de op imod 700 surfere med tilhørende familier mv., der skal deltage i de mange vandsportsaktiviteter, nordens største vandsportsfestival Waterz disker op med. Fra fredag den 3. september og en god uges tid frem, vil deltagerne ankomme fra hele verden, og stævnet tegner til at blive det største nogensinde.

- Der er kæmpe interesse for at deltage i år efter, at vi måtte nedskalere sidste år på grund af Corona. Den 1. september er vi fri af alle typer begrænsninger og det betyder, at vi kan lave det Waterz, vi plejer - og mere til, fortæller Projektleder Katrine Kock Frandsen.

Hun står i spidsen for de 110 frivillige, der får hele projektet til at køre.

- Vi har frivillige alle mulige steder fra og en del, der slet ikke bor i lokalområdet, men som gerne, vil give en hånd med. Til gengæld har vi en helt igennem fantastisk opbakning fra hele lokalområdet. Alle står klar til at hjælpe, så snart vi ringer. Det er helt fantastisk og noget, der godt kan give en lille klump i halsen. Det er Hvide Sande, når det er bedst og vi står sammen og løfter i flok, påpeger Katrine Kock Frandsen.

Folkefest og verdensstjerner tilbage
Opbakningen betyder, at Waterz præsenterer det største program nogensinde de kommende par uger.

- Dansk Surf- & Rafting Forbund afvikler et stop på Euro Touren, hvor de bedste standup-paddlere fra Europa, dyster tværs over Ringkøbing Fjord. Danmarks to største stjerner Casper Steinfath og Christian Polarbear Andersen, har allerede meldt deres ankomst. Herudover afvikler man også Fjordcrossing, hvor et sandt virvar af professionelle, semiprofessionelle og amatør, krydser Fjorden ved at windsurfe eller kitesurfe, fortæller Katrine Kock Frandsen.

Katrine fortæller, at de to store dele af programmet afvikles ved Westwind Nord, hvor der også er samlingspunkt for deltagere generelt. - Ellers er vi spredt ud over hele området herunder specielt på Sydstranden.

Kitesurf og bølgesurf på Sydstranden
Sydstranden kommer nemlig til at danne rammerne om hele fire store arrangementer i forbindelse med de mange aktiviteter.

- Danish Surf Tour - DM i Surf afvikler en afdeling, hvor den danske elite herunder det danske landshold i bølgesurf, dyster om vigtige ranglistepoint i kampen om DM Guld og landsholdspladser. Hos kitesurferne er der derimod afregning ved kasse ét efter weekendens stævne. - De afvikler sidste stop på deres tour i Hvide Sande og kårer for tredje år i træk den danske mester i kitesurf hos os. Det er vi rigtigt glade for, påpeger Katrine Kock Frandsen.

Konkurrencerne afvikles tæt på land, så man kan roligt begive sig ned på stranden og nyde synet af de mange surfere enten fra selve stranden eller fra Sydmolen.

Seje livreddere
Dansk Svømmeunion og Trygfonden afvikler for anden gang nogensinde Oceanman/Oceanwomen, der er en extrem konkurrence for danske livreddere. De skal igennem ti kilometer surfski, 2,5 kilometer svømning, tre kilometer sejlads på board og fem k kilometer løb.

- De går virkeligt til den og sidste år var deres race noget af det, publikum tog til sig fordi der er tale om extreme præstationer og de mænd og kvinder, der deltager, fortæller Katrine Kock Frandsen.

Hun fremhæver også, at Waterz tilbyder en lang række gratis arrangementer i løbet af weekenden (som omtalt her på sitet forleden, red.) hvor man gratis kan prøve kræfter med Kayak, surf, wakeboard og vandski samt skating - ligesom man kan slappe af med en yoga-session. 

Udover det sportslige, byder Waterz og Hvide Sande Musikforening på to store sociale arrangementer i Hvide Sande Hallen. Fredag aften spiller bandet Flash Back 80´s, mens der lørdag aften er spisning og efterfølgende dans på den danske prisbelønnede DJ NeedleSplit. Lørdag kan man også komme og deltage i festen efter spisningen. 

Waterz fortsætter allerede søndag den 5. september med klargøring til GKA Kite World Tour, hvor nogle af verdens bedste kitesurfere, skal dyste ved Sydmolen i Hvide Sande frem til lørdag den 11. september.








Bådudstillinger

Copenhagen Boat Show: Princess med største stand 'ever'

Motor

Video: Ny 45m superyacht brød i brand

Sejlsportsliga

Gennemført succes – Faaborg Falcons tager sejren

Kapsejlads

Midweek vinder gik hele vejen

Kapsejlads

Scan-Kap 99 DM: Seks sejladser trods meget svag vind

Kapsejlads

De danske E-jolle sejlerne henter endnu flere medaljer

Kapsejlads

Stærkt felt klar til at dyste om DM-titlen

Kort nyt

A-Cat: "Det må I ikke - stooop nuu"...





Udvalgte artikler *

Hvorfor lære at sejle?

Mikroeventyr er hot – skal du med?

Ny båd til sommer?