fbpx

SUP-DM: Thy-surfere ryddede medaljebordet

Inkluder i Newsletter: Ja

Både 27-årige Casper Steinfath fra Klitmøller og 17-årige Caroline Küntzel fra Thisted vandt alle tre discipliner ved DM i stand up paddling i Hvide Sande i weekenden.

Der er ingen ved siden af 27-årige Casper Steinfath på den danske stand up paddle-scene. Det beviste han i weekenden, da Ringkøbing Fjord og Vesterhavet ved Hvide Sande lagde vand til de danske mesterskaber i standup paddling (SUP). Tre gange padlede Casper Steinfath fra Klitmøller sig til en dansk mester-titel og har nu 26 af slagsen.

Lørdag vandt han den 12 kilometer lange langdistance på Ringkøbing Fjord og den 150 meter korte sprint samme sted, og søndag vandt han det tekniske ræs i et frådende Vesterhav med god afstand til nummer to, den bare 15-årige Noa Stender fra København.

Kæmpestore bølger
- Det føltes virkelig, virkelig godt at være tilbage i ilden. Det var fedt at mærke glæden ved sup igen. Guldmedalje nr. 26 kom i hus, fordi jeg kunne mærke glæden ved at være tilbage i det element, der har givet mig rigtig meget gennem årene, og jeg finder altid en glæde ved at være ude i kæmpestore bølger, siger Casper Steinfath.
Bølgerne var store i Vesterhavet. Vinden svingede konstant i takt med fronterne, der væltede ind over den jyske vestkyst. Da de yngste under 18 år skulle på vandet, blev de bogstavelig talt væltet omkuld af meterhøje bølger, tordenbyger og en vind i kulingstyrke. 20 minutter senere skinnede solen.

Det er forhold, der passer både Casper Steinfath og den 10 år yngre Caroline Küntzel fra Thisted godt. Hun dominerede kvindesiden ved mesterskaberne, der var en del af den store Waterz vandsports-festival i Hvide Sande. Caroline Küntzel har kun dyrket SUP i få år, men alligevel var hun suveræn i alle tre discipliner. Hun har udviklet sig til en paddelsurfer, der om nogle år kan blive Danmarks næste SUP-verdensmester, vurderer Casper Steinfath.

- Det lyder da meget fedt, siger Caroline Küntzel om den påstand.

- Jeg træner i hvert fald rigtig meget, og jeg synes, at det er megasjovt. Og fedt at jeg vinder tre guldmedaljer ved DM, siger hun, der i 2018 blev nummer tre til junior-VM i det tekniske ræs.

Vandet er en legeplads
DM-stævnet er den første konkurrence for Casper Steinfath, siden han i december sidste år vandt sin sjette VM-titel, så 2020 har og er et anderledes år, hvor tiden skal fyldes ud med andet end at rejse verden tynd for at jagte sejre og medaljer.

- Det er ikke sportens år. VM, EM – alt er aflyst. Man kan sætte sig ned og trille tommelfingre – men jeg ser anderledes på det. Selvom der ikke er konkurrencer, er der masser af grunde til at tage på vandet for at lege. Vandet er en legeplads, og jeg vil lege så længe jeg kan, siger Casper Steinfath, der med lidt held kan se frem til to World Tour-stævner i november og december









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *