fbpx

SUP: Langvarig sag endelig afgjort i CAS - til danskers fordel

Related Articles: 'One small step'... Første mand til at krydse Atlanten på et SUP board, Årets mest vanvittige SUP-race - og så i Danmark, Casper Steinfath forsvarer titlen i SUP Marathon, Casper Steinfath vinder verdens vildeste SUP-race, Casper Steinfath vinder verdens vildeste SUP-race for anden gang, Indleder titeljagten: Steinfath vil være SUP-sportens sprinterkonge
Inkluder i Newsletter: Ja

To forbund, det internationale Surf forbund og det internationale Kano forbund, har i mange år kæmpet om retten til at blive internationalt forbund for SUP (Stand Up Paddel, red.) – med det for øje at få SUP under sine vinger, som forbund på Olympisk niveau.

De to forbund havde gennem forligsmøder og mægling i flere år, forsøgt at nå til enighed, men nu er sagen endelig blevet afgjort af den internationale sports domstol CAS.

CAS udsendte i ugens løb afgørelsen, som faldt ud til Surf forbundets fordel, som altså i fremtiden vil stå som den styrende organisation i Olympisk sammenhæng. Denne beslutning har dog intet at gøre med om SUP kommer på OL programmet i fremtiden.

Hos ISA vækker det naturligvis stor begejstring efter mange års uvished, at være valgt som forbund, i øvrigt et forbund hvor danskeren Casper Steinfath sidder som vicepræsident:

Steinfath udtaler til pressen - "Både som aktiv, men også som en del af ledelsen i ISA, glæder denne afgørelse mig naturligvis. Dels kan vi lægge flere års juridisk slagsmål bag os, og samtidig kan vi rette fokus på at udvikle SUP sporten på Olympisk niveau." 

Steinfath ser ikke overraskende store muligheder for at tilføre det Olympiske program stor værdi blandt de nye sportsgrene som kæmper om at blive OL disciplin.