fbpx

DSRF: Endnu flere millioner til SUP- og Surfsporten

Related Articles: Millionstøtte skal få tusindvis af danskere op på surfbrættet
Inkluder i Newsletter: Ja

Det er ikke mere end 14 dage siden, vi her på Baadmagasinet.dk kunne fortælle at Dansk Surf og Rafting Forbund (DSRF, red.) havde modtaget en fornem søtte fra Nordea-fonden på hele fire millioner til at få mere gang i sporten - få flere ud på brættet og skabe flere klubber rundt omkring i landet.

Nu drysser der igen millioner ud over DSRF i den gode sags tjeneste. Antallet af danskere, som har en psykisk lidelse, har aldrig været større, og sygdomme som stress og angst er mere udbredt end både kræft og kredsløbsrelaterede sygdomme. Det vil DSRF være med til at ændre på igennem et nyt projekt, som forbundet kalder ’Fri på vandet’. Friluftsrådet har bevilliget 2,3 mio. kr. til projektet fra Udlodningsmidler til Friluftsliv.

Stress- og angstramte danskere skal de næste to år tilbydes surf og SUP træning på vandet, og henover vinteren kombineres indsatsen med yoga, meditation og vandreture i naturen.

- Det at komme ud i naturen og særligt i kontakt med vandet, har en enorm stor effekt på både det fysiske og mentale helbred. Det ved vi allerede fra undersøgelser i England og USA, hvor surfsporten aktivt bruges som middel til at arbejde med for eksempelvis PTSD ramte veteraner. Derfor er det fantastisk, at Friluftsrådet nu giver os mulighed for at gennemføre en solid social indsats på området, så vi kan gøre en forskel for dem som kan have det svært, fortæller Jakob Færch, som er formand i DSRF.

Med projektet forventer DSRF at få op imod 360 personer igennem de planlagte aktivitetsforløb. Forbundet vil samtidig tilbyde to årlige surf- og SUP camps for målgruppen og deres pårørende. Desuden vil forbundet etablere en landsdækkende forening, som skal forankre aktiviteterne og videreudvikle SUP og surfsportens potentiale for personer med psykiske og sociale udfordringer i Danmark.

- Vi har tidligere været involveret i mindre indsatser, hvor SUP og surfing har været anvendt som aktivitet for PTSD ramte. Feedbacken har været enorm positiv og det skyldes blandt andet, at aktiviteterne giver et frirum og at det virker beroligende at være på vandet og i bølgerne. Vi glæder os derfor enormt meget til at komme i gang med projektet og forventer, at kunne starte de første forløb op i foråret 2020, siger Michael Lindberg, som er Projektchef i DSRF.

Friluftsrådet støtter blandt andet projekter, som bidrager til at styrke fysisk, mental og social sundhed gennem friluftsliv og naturoplevelser. Det skal være med til at styrke civilsamfundets bidrag til folkesundheden, og derfor giver det rigtig god mening at støtte det nye udviklingsprojekt i DSRF.

 - Der er allerede gode erfaringer med, at SUP og surfsporten kan styrke det fysiske og mentale helbred. Derfor er vi glade for at kunne støtte dette projekt, der omfatter mindst 10 lokale foreninger og sker i samarbejde med regionernes psykiatriske afdelinger samt patientforeninger. Der er stort potentiale i projektet, og vi glæder os til at se aktiviteterne udfolde sig, siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet.

Dansk Surf & Rafting Forbund udvikler og organiserer SUP og surf sporten i Danmark, hvor forbundet har 70 etablerede foreninger i hele landet med samlet 3.500 medlemmer.

Forbundet er det yngste specialidrætsforbund i DIF og har over de seneste tre år haft en årlig vækst på hele 30%.

 









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *