fbpx

Casper Steinfath vinder verdens vildeste SUP-race for anden gang

Related Articles: Vilde bølger: Steinfath ryster i 'bukserne'
Inkluder i Newsletter: Ja

Den 26-årige surfer fra Klitmøller, Casper Steinfath, kæmpede sig natten til lørdag til karrierens allerstørste sejr, da han for anden gang i træk vandt verdens vildeste standup paddle-race, Red Bull Heavy Water, ud for San Francisco, USA.

Stillehavet bød på de mest modbydelige forhold i løbets fire-årige historie med seks meter høje bølger, der gemte sig i en tommetyk tåge. Det var som at padle i blinde, for deltagerne vidste aldrig, hvornår de blev revet af brættet af en kæmpestor bølge.

- Jeg har aldrig været så bange i mit liv. Selv da jeg krydsede Skagerrak, var jeg ikke så bange som i dag. Jeg kom helt færdig til stranden efter to timers padleri, og ser de her seks meter høje bølger, der bankede lige ind i hovedet på mig. Det har jeg ikke lyst til igen. Jeg er bare glad for at være i live lige nu, sagde han.

For 18-årige Christian Andersen, der også kommer fra Klitmøller, var løbet også en stor succes. Han endte som nummer fire – det bedste resultat i hans karriere.

Som at løbe hækkeløb med bind for øjnene
Red Bull Heavy Water betegnes som verdens vildeste race, fordi padlerne først skulle padle 11 kilometer i strid modvind og modstrøm fra San Franciscos ikoniske Golden Gate Bridge til stranden Ocean Beach. Her skulle de ind og ud gennem bølgerne tre gange. Det vanskeligste var uden tvivl den tætte tåge.

- Forestil dig en hækkeløber, der løber med bind for øjnene. Han ved ikke, hvornår hækkene kommer, kun at de kommer – og så må han føle sig frem. Sådan var det at være os i dag, forklarer Casper Steinfath.

Som han havde forudset, blev det hele afgjort i bølgerne til sidst. Han lå nummer seks, da han kom på stranden første gang, men sneg sig forbi alle konkurrenter og endte øverst på podiet.

Største sejr i mit liv
- Jeg står og ryster lige nu, for jeg kan ikke fatte, at det her lige er sket: At jeg to gange har vundet verdens vildeste og hårdeste standup padle-løb. Det er en af de absolut største sejre i mit liv, sagde Casper Steinfath,, der også vandt i 2017, mens løbet blev aflyst året efter på grund af for små bølger.

For Christian Andersen var fjerdeplads også karrierens bedste resultat. Han kom faktisk ind på stranden før Casper Steinfath efter første runde i bølgerne, men havde så store problemer med at komme ud gennem bølgerne, at han faldt lidt tilbage. Men det kunne ikke ødelægge den lyshårede surfers humør.

- Det er helt vildt og det bedste, jeg har oplevet. Man kunne ikke se bølgerne. Lige pludselig kunne det komme en kæmpe bølge, som skyllede én af brættet. Lige nu er jeg bare glad for, at jeg overlevede to runder i bølgerne, siger Christian Andersen.

casper steinfath vinder red bull heavy water 2019 photo nicklas cold nagel

Med sejren til Casper Steinfath følger de 100.000 kroner, mens Christian Andersen kan sætte godt 26.000 kroner ind på kontoen. I baggrunden fornæmmes den tykke tåge som deltagerne også kæmpede med - ud over de enorme bølger, som du får en fornemmelse af i Galleriet herunder. Foto: Nicklas Cold Nagel


Galleri




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *