fbpx

Skole kombinerer surfing og innovation i ny uddannelse

Inkluder i Newsletter: Ja

At opleve sammenhængen ved surf og innovation vil gøre unge på ny surf/innovationslinje til fremtidens arbejdskraft, mener Thy-Mors HF & VUC, som åbner ny linje i 2014. Udgangspunktet bliver Cold Hawaii, der er kendt som et af Europas bedste surf steder. Et helt nyt uddannelseskoncept skal give unge fra hele landet mulighed for at opleve, hvordan livet som surfer kan motivere og understøtte det at tage en to-årig hf-eksamen med særlig fokus på innovation og IT-iværksætteri.

Træne hjernen til at turde

Tanken er træne evner som risikovillighed og innovationskraft gennem både kroppen og hjernen. På et surfbræt jagter surferen den rette bølge, men på grund af vejr og vind ved han eller hun aldrig, hvornår den kommer. At finde de rette bølger kræver stor fysisk og mental omstillingsparathed. At være en god entreprenør og innovatør kræver nogle af de samme evner, for eksempel mod til at tage uforudsigelige valg. Gennem undervisning i innovation vil de studerende træne hjernen til at turde.

b81e-68820-11rhpigemedsurfbraet ColdHawaii

Nyt tilbud til unge, der gerne vil surfe og studere

Begge dele mener Thy-Mors HF & VUC vil ruste unge til at være gode på fremtidens arbejdsmarked, som er fleksibelt, omskifteligt og selvstændigt, forklarer skolens vicerektor Erik Dose Hvid: "Vi tror på, at der skal en helt ny tænkning omkring uddannelse, når vi ser på fremtidens arbejdsmarked. Vi uddanner stadig som om, vi lever i et industrisamfund. Det gør vi ikke. Vi skal gå nye veje og styrke kompetencer som risikovillighed, omstillingsparathed og flid. Vi tror på, at disse egenskaber vil være i spil, når det gælder at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Vi mener, at vores nye surf- og innovationslinje kan træne og udvikle disse kompetencer", siger han.

Fleksibel undervisning

Undervisningen vil være fleksibel på tid og hyperdigital. Alt undervisningsmateriale vil være gemt og tilgængeligt i den såkaldte digitale sky, så de studerende kan tilgå det når som helst hvor som helst - ved kysten, i klasselokalet eller hjemme.

Samtidig trækker uddannelsen på en af de stærkeste ressourcer i Thy, nemlig naturen. Og det glæder formand for Thy-Mors HF & VUC, Mogens Nørgaard, der også er medlem af Nordjyllands regionsråd: "Det er rigtig godt, at vi laver noget, som betyder, at flere vil tage en uddannelse på vores skole. Det er også vigtigt, at vi gør noget for at fastholde flere i at tage en uddannelse".

Uddannelsen har plads til 25 elever i skoleåret 2014-2015. Interesserede kan snuse til uddannelsen, surfing og innovation til en camp 20.-21. september 2013 i Klitmøller.

Se mere om uddannelsen her.









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *