fbpx

America’s Cup: Beskyldninger om autopilot-fusk svirrer igennem luften

Inkluder i Newsletter: Ja

Ingen America’s Cup uden konspiratoriske beskyldninger og mystisk hemmelighedskræmmeri. Det er kun seks måneder til D-dag, og som traditionen byder, stiger temperaturen. Senest er chef hos American Magic, Terrry Hutchinson, kommet med opsigtsvækkende anklager, rettet mod det forsvarende Emirates Team New Zealand.

Hvad må være automatisk?
Det handler om ret langhåret teknologi, så spids lige ørerne: Grundlæggende er det så svært at få en AC-75 til at sejle optimalt, at intet menneske rigtig kan gøre det. Ikke en gang hvis man hedder Peter Burling eller Jimmy Spithill. Man er med andre ord afhængig af teknologi, som kan automatisere flest mulige af de lynhurtige og præcise justeringer der skal til. Primært når det gælder foilene, men også når det gælder riggen. Der er meget software involveret, og samtidig regler der skal regulere det hele, så det stadig er mennesker der sejler bådene, og ikke robotter.

ETNZ afprøver sine egne regler
De grænser bliver selvfølgelig udfordret. Og ifølge Terry Hutchinson går kiwierne nu over grænsen. Emirates Team New Zealand vandt forrige cup, og har derfor selv været centrale i udviklingen af de nye regler. Så de kender dem til hudløshed. Samtidig er der tale om historiens måske mest successrige America’s Cup-hold. Og det er de først og fremmest blevet ved at være et skridt foran teknologisk.

Hvad er det egentlig?
Ingen ved præcist hvad der egentlig er på spil (bortset fra hovedpersonerne selv), men der er kommet videooptagelser frem, som viser en eller anden form for automatisk justering af foils og mastedrejning på en ETNZ-testbåd.

Der er tilsyneladende en automatisering på spil, som de andre hold ikke råder over pt. Og så starter balladen.

”Det er dybest set en form for autopilot”, siger Hutchinson, ”og det må man ikke”.

Hvis du er ægte AC-nørd, klik ind på videoen her for at få hele historien.












Udvalgte artikler *