fbpx

Kommentar: Hvad mon straffen er, for at opponere mod Sportwashing?

Related Articles: American Magic nægter at sejle i Jeddah
Inkluder i Newsletter: Ja

Kommentar: Den juridiske kapsejlads, der altid er en betydelig komponent i America’s Cup, er for længst startet. Nu er er feltet af salærhungrige advokater nået en tæt mærkerunding, hvor der er anledning til at udfærdige sproglige kunststykker af høj karat – som for eksempel: “If AM wishes to raise new matters of interpretation relating to the issues raised in Case 004 then AM may make a new application to the Panel. AM should note however, that if it makes an application to the Panel seeking to advance the matters raised in paragraphs 6 to 14 inclusive of its Reply dated 22nd May 2023, prior to COR/D making its decision, for the reasons set out above the Panel would need convincing to deviate from its current position."

Betalt for at legitimere diktatur
Det der er historien bag denne dyrt betalte sætning (og side efter side med tilsvarende, red.), er ganske enkelt at beslutningstagerne i America’s Cup, i praksis først og fremmest den gamle hanelefant Grant Dalton, har modtaget fyrstelig betaling for at hvidvaske et arabisk emirats diktatur ved hjælp af sport. Det er det, man i dag kalder “sportwashing”, en strategi Vladimir Putin benyttede i stor stil, inden han fik for meget andet at se til. Sportens pengemænd ynder at sige, at sport og politik skal holdes adskilt – mens de altså betales rigtig godt for at legitimere det ene diktatur efter det andet.

American Magic siger nej tak
I dette tilfælde har man valgt at afholde den første AC-sejlads i Saudi-Arabien. Den kamel (sorry!) har alle America's Cup-hold slugt, bortset fra et: American Magic. De vil ikke sejle i Saudi Arabien, et land ledet af en mand som for nylig fik en kritisk journalist hugget i småstykker, og som begår hårrejsende overgreb – ikke bare mod kvinder, men også mod befolkningsgruppen yazidierne, som bliver udsat for massemord og slaveri.

Men altså: Checken var for fed. 

m4525 crop169014 1024x576 proportional 1677769301fec4
Sejladserne i Jeddah skal sejles i AC-40 i perioden 30. november til 3. december.

Strafbart at ikke møde op?
American Magic har betænkeligheder - noget de øvrige hold altså mangler. Tilsyneladende er det ikke de etiske forhold, amerikanerne bekymrer sig om, men deres egen sikkerhed. Har man amerikansk pas, er man jo ikke voldsomt populær i den arabiske verden. Men uanset hvad vej det moralske kompas drejer – nu er hæren af advokater mobiliseret, og muligheden for retslige boksekampe er åbnet. American Magic har lige tabt første omgang, hvilket skete ved at det såkaldte Arbitrary Panel, som har afvist deres ønske om at stå udenfor sejladserne uden at modtage straf. Det er ikke en joke. Det er strafbart ikke at deltage. "Straf" er her bøder, altså penge at betale – eller straffepoint. Subsidiært begge dele. 

Tonedøv beslutning
Tykke bunker med paragrafer skal nu gennempløjes yderligere, for at finde ud af hvordan amerikanerne skal straffes for at handle på en måde, som i de flestes øjne er den eneste moralske måde at agere på, mødt med den besynderlige og fatalt tonedøve beslutning der er truffet om at sejle America’s Cup Series i Saudi Arabien. Det ville have klædt American Magic at påpege det forkastelige i hele ideen med at arrangere det i Jeddah, ligesom det ville have klædt de øvrige hold at sige fra, lige fra begyndelsen. Men det er altså ikke sket.

Åh, en lækage!
Da sagen nåede pressen første gang for et par uger siden, gav det yderligere blod på tand hos de slipsbehængte paragraffryttere: Nu var der en lækage! Det blev set på med dybe panderynker og stort alvor, og affødte denne bandbulle – mod eventets egne deltagere:

"If such a breach occurs in the future, the Panel gives notice that it intends to take more stringent steps including possible orders of discovery. The Panel notes that significant penalties can be imposed by the Panel under Article 67.4 of the Protocol for breaches of confidentiality,"

Hvis du er særlig masochistisk anlagt, og har et par timer af dit liv, som du virkelig ønsker at afskrive, så kan du læse hele sagens afgørelse her.

Værdisæt fra Victoriatiden
America's Cup bryster sig af at være verdens ældste sportstrofé, oprindelig skabt og siden videreført af ældre, ekstremt velstående mænd med britisk eller amerikansk oprindelse. I dag er det en hypermoderne og interessant event, rent teknologisk, og på sin sære måde også sportsligt. Men kulturen og værdisættet er forblevet som det var i Victoria-tidens adelige, verdensfjerne boble. Og hvis America’s Cup en dag går hen og dør som relevant event i sejlsport, vil det højst sandsynlig være på grund af lige præcis det.









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *