fbpx

America's Cup: Første sejladser i september

Inkluder i Newsletter: Ja

Der er kun 18 måneder tilbage til Challenger Series starter – den tidligere Louis Vuitton Cup, hvor udfordrerne slås om finalepladsen og retten til at møde forsvarende Emirates Team New Zealand.
Så nu er der blus på kogepladen hos de seks hold!

Vilanova, Catalonien
Nyheden er lige kommet om at det kun er godt og vel fire måneder til holdene mødes for første gang på en bane. Det sker i Vilanova, Catalonia 14.-17 september, hvor der skal sejles i AC40. Disse sejladser tæller ikke pointmæssigt i America's Cup, men er en anledning til at vurdere styrkeforholdene hos holdene, samt skabe publikumsinteresse og mediedækning til den 37. America's Cup – som skal sejles i Barcelona.

815820

Vilanova i la Geltru ligger sydvest for Barcelona.

Tre slags både
Det kan være lidt forvirrende med de forskellige både der er i anvendelse: AC75 er selve kronjuvelen, den båd America's Cup skal afgøres i. Sideløbende har forsvarerne, som altså sætter rammerne for den kommende cup, udviklet en 40 fods entypebåd, som dels er en træningsbåd, og dels er en båd som skal bruges i indledende sejladser – samt i Youth America's Cup og Women's America's Cup. Samtidigt har nogle af holdene bygget en nedskaleret testbåd, som de kan bruge til udvikling, inden de bygger den AC-75 de skal bruge i efteråret 2024. Disse både betegnes LEQ12.

ETNZ klare favoritter
Sejladserne i september bliver altså første gang AC-40 kommer i spil i en kapsejlads. Emirates Team New Zealand, som har designet og udviklet båden, har selv to af dem, og er det hold der har flest sejltimer og mest erfaring. De ankommer som klokkeklare favoritter.

Holdene ankommer snart Barelona
ETNZ har så langt haft base i Auckland New Zealand, men flytter til Barcelona i juli. INEOS flytter også deres base til Barcelona nogenlunde samtidigt. Luna Rossa Prada Pirelli får deres base færdigbygget i løbet af sommeren, hvorefter de også flytter teamet til Barcelona. Alinghi Red Bull har allerede længe været i byen og trænet i det farvand, hvor sejladserne skal finde sted. American Magic er ligeledes ved at forberede flytningen, som er en massiv operation, med rundt 100 mennesker, der skal bo og arbejde i den spanske havneby i halvandet år. Orient Express får først sin AC40 i september (som de sidste), og må regnes som feltets "dark horse". De kom sent i gang, og har ikke samme specifikke erfaring som de andre. Deres base er også ved at blive klargjort, så efter sejladserne i Vilanova regner man med at alle seks hold er på plads i havnen i Barcelona.









Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL





Udvalgte artikler *