fbpx

Frankrig melder sig til America’s Cup

Related Articles: America’s Cup-båd vælter ud for Barcelona , Den 37. America’s Cup skal sejles ud for Barcelona
Inkluder i Newsletter: Ja

12. oktober 2024 starter America’s i Barcelona. Med andre ord er der (rundt regnet) et år og ni måneder til startskuddet går. Kampen skal stå i både, som må betegnes som verdens mest højteknologiske og komplicerede sejlfartøjer. Og de fem hold der er med, har allerede mange års unik erfaring. De har også det, der måske er det aller vigtigste: Meget dybe lommer.

Fem udfordrere
På den baggrund er det et usædvanlig dristigt træk at købe en startbillet til netop det race, især med tanke på den tid der er til rådighed. Men det er ikke desto mindre hvad K-Challenge, et fransk konsortium, har gjort. Nu er der altså fem udfordrere til den pokal, som Emirates Team New Zealand skal forsøge at forsvare.

Tidligere deltagere
På den anden side, hvis der er nogen der kan slippe afsted med det, så er det franskmændene. Der er virkelig meget spidskompetence omkring foiling og højteknologisk sejlads i Frankrig, og mange rigtig gode sejlere.
Det er to erfarne herrer, Stephane Kandler og Bruno Dubois, som står bag K-Challenge. Bag holdet står Société Nautique de Saint-Tropez. Enkelte AC-entusiaster vil måske huske K-Challenge – holdet var med i 2007, hvor America’s Cup ble sejlet i Valencia.

bruno dubois

Bruno Dubois har en lang og solid historie, både med Volvo Ocean Race og America's Cup. Nu er han central i det nye franske AC-hold.

Dalton tilfreds
CEO Grant Dalton siger følgende om nyheden: “Det er stort at have franskmændene med igen i America’s Cup som den femte udfordrer – og en udfordrer, som uden tvivl vil bringe karakter og flair til det som begynder at ligne en fantastisk event i Barcelona. Frankrig er en fremstående sejlernation, men alligevel er det ikke nogen lille opgave at rejse og drive et America’s Cup hold. Så et stort til lykke til Stephane, Bruno, Société Nautique de Saint-Tropez og alle der har arbejdet ustoppeligt for at nå hertil.”


Mange spørgsmål
Tilmeldingen er accepteret og godkendt, så det formelle skulle altså være på plads. Der er lovet mere information i løbet af januar, hvilket er godt, for der er mange ubesvarede spørgsmål – som for eksempel hvilken båd de skal træne med, hvor langt de er med udviklingen af deres egen båd, samt ikke mindst hvem som skal sejle den.

yysw395266