Alinghi Red Bull Racing, et af holdene til den kommende America’s Cup, har lige haft sin første prøvesejlads. Teamet har købt vinderbåden fra seneste Americas Cup, Te Aihe fra New Zealand, og fragtet den til Barcelona, hvor den næste cup skal afholdes.
Her vil de træne og udvikle sine færdigheder – med udgangspunkt i den her båden, som de har døbt Boat Zero. Navnet afspejler formentlig det forhold, at den er et startpunkt, som skal efterfølges af en ny båd – den båd Alinghi Red Bull Racing vil konkurrere i, når dagen kommer. Den kunne man forestille sig vil hedde Boat One.
Hårde vindstød under slæb
Prøvesejladsen endte ikke godt – det vil sige, ulykken ramte først på vej tilbage til basen, under slæb. I følge Sail-World.com havde vindforholdene på dagen været lette, men så ramte en front med regnbyger og 25 knobs vind, med vindstød til godt over 35. Måske har man lokalt oplevet endnu mere. Det medførte at man mistede kontrollen over Boat Zero. Selv uden sejl oppe blev den smidt om på siden. Flere sejlere blev kastet over bord, men de blev samlet hurtigt op igen.
Ikke første gang for båden
Båden er skadet, og ifølge en pressemeddelelse fra holdet, er det tale om ”lettere skader på skrog og bagbord foilarm”. De bliver udbedret nu, men hvornår båden er klar igen, ved man ikke.
Det er i øvrigt ikke ualmindeligt at AC-75’ere vælter – de er måske verdens sværeste både at sejle, og den gang kiwierne havde den, væltede den også. Endda to gange. Den ene hændelse fandt sted i januar sidste år, og der blev taget nogle fantastiske fotos af den begivenhed. Dem kan du se i galleriet herunder
America’s Cup-båd vælter ud for Barcelona
- Related Articles: Alinghi Red Bull i vandet - se video
- Inkluder i Newsletter: Ja