Efter søndagens meget svage vind og aflyste sejladser, så det meget bedre ud mandag. Velkommen til et resume af syvende og ottende sejlads.
Syvende sejlads kom af sted i jævn – ja jeg fristes næsten til at skrive ’frisk vind’, i hvert tilfælde mere end vi har set i de første seks finale sejladser, men der var kun tale om ca. 12 knob. Emirates Team New Zealand havde valgt en mindre fok – J3 mod Luna Rossa Prada Pirellis større J1.5, det skulle vise sig at blive afgørende.
Begge både kom for tidligt til startlinjen – her var Luna Rossa Prada Pirelli med Jimmy Spithill bedst. De slog tiden ihjel ved at gå højere end linjen til luv, mens ETNZ sejlede ned langt linjen i et forsøg på at sænke bådens fart kom LRPP bragende med væsentlig højere hastighed da skuddet lød – ja faktisk 5-6 knob hurtigere, og det lignede en sikker sejr til LRPP.
Det har nemlig været nævnt mange gange – den der vinder starten vinder sejladsen, men lad mig bare røbe – sådan skulle det ikke blive.
LRPP kom som nævnt klart bedst fra start, og udførte klassisk Match Race på først kryds. ETNZ fik ikke mange muligheder for at sejle i fri luft, og en føring på mellem 80 og 120 meter til LRPP op ad første kryds var én realitet.
Ved første topmærkerunding bommer ETNZ straks væk fra LRPP som blot var faldet af, men det lykkes ikke ETNZ for at gå forbi på løberen.
Den afgørende sekvens kom først i bundmærke rundingen. LRPP runder først, og det kunne se ud som om de var meget fokuseret på at dække venstre side af banen af. De lader ETNZ gå - i en flot manøvre fra de forsvarende mestre - bomme og vende rundt om mærket fik ETNZ fri luft. Sammen med en lille, og rigtig for ETNZ, vinddrejning, så fik vi for første gang det som vi ikke har oplevet i finalesejladserne – et førings skift, og herfra så ETNZ sig ikke tilbage.
Magtdemonstration
Det lignede en decideret magtdemonstration af ETNZ. Efter at have været bagud, øgede de herfra med ’speederen’ i bund, for at tage sejren i syvende sejlads med tæt på et minut. Wow, siger jeg bare – hvis det her er, på grund af øget vind, hvad vi skal opleve fra nu af - så bliver den 36. udgave af America’s Cup hurtigt afgjort.
Men klog på de her sejladser, det bliver man aldrig. Med noget mindre vind i dagens anden sejlads (8-9 knob, red.) var det pludselig LRPP der var ovenpå! Efter en meget lige start, med LRPP som læ båd, pressede Jimmy Spithill højde ud af båden, og tvang ETNZ til at vende.
Vindhuller
Det helt store drama oplevede vi på første løber – og herefter. Med LRPP i føring kom ETNZ bragende bagfra, og hvad der lignede en ’forbi-sejling’ blev pludselig til et mareridt for de forsvarende mestre.
I stedet for det man kalder rulle italienerne, så valgte ETNZ at bomme væk, og her var vaccum! Ingen luft, og pludselig befandt ETNZ af deres foils, og med hele skroget i vandet. De måtte simpelthen sejle i en helt anden retning for at komme op på deres foils igen, mens LRPP bragede ned ad løberen.
Men men, hvad vi aldrig før har oplevet. En føring til LRPP på over 4 minuter og over 2.000 skulle vise sig blive sat over styr!
Ved næste topmærkerunding var det italienernes tur til at ryge af deres foil, og mens ETNZ kom bragende med +30 knob, KUNNE Jimmy Spithill og LRPP bare ikke få deres båd ud af vandet og op på deres foils igen.
Vinden var yderst ustabil, og ikke egnet til foil-sejlads, og race-komite valgte at afkorte banen med ét ben, fra seks til fem ben.
ETNZ gik foilende forbi LRPP som lå som en prop i vandet – absurde scener, og dybt frustrerende for det italienske team, som indtil dette vindhul havde sejlet en flot sejlads.
Vi har skrevet det før, men gør det gerne igen. Keep the boat on the foils – ER altafgørende.
Femtedagen skulle blive første dag, hvor det samme team vinder begge sejladser, og med en 5-3 føring til Emirates Team New Zealand, så kunne det minde om en sæt bold.
En helt vild dag i Auckalnd, hvor der blev skrevet America's Cup historie - vinderen af America’s Cup er det team som først når syv sejre.
Se highlights fra 8. & 7. sejlads: