fbpx

'FANTASTICO - FANTASTICO' - Luna Rossa Prada Pirelli klar til America’s Cup

Related Articles: Aggressiv Sir Ben Ainslie blev straffet - men vandt
Inkluder i Newsletter: Ja

Endnu en fantastisk dag på Hauraki Gulf ud for Auckland. Jævn vind omkring 12 knob og sol fra en skyfri himmel, havde fået flere tusinde tilskuere både på vandet, hvor dagens sejladser blev afviklet på baneområde A.

7. sejlads
En fuldkommen lige start. Med ITUK som læ båd fulgtes de ad ud til afgrænsningen af baneområdet og vendte simultant. Det lykkedes ganske enkelt LRPP efter starten, at hænge på som luv båd, en svær øvelse.

Men efter få hundrede meter var 7. sejlads egentlig afgjort - for efter første vending ’åd’ LRPP sig ganske hurtigt op som sikker læ båd. Det som ITUK ikke kunne udføre på LRPP efter starten lykkedes for LRPP - ITUK måtte vende væk. Splittet var en realitet, og første gang der blev sat afstand på den italienske føring talte vi om over hundrede meter.

En føring på 16 sekunder ved top-gaten, blev udbygget til 21 sekunder ved bund-gaten, hvor ITUK forsøgte sig med en svær manøvre, bomme rundt og vende – det kostede et lille splash, men de overlevede. Et eller andet måtte Sir Ben Ainslie gøre, men lige meget hjalp det.

På gårsdagens pressemøde erkendte Ainslie, at – i alt under 13 knob, der havde det britiske team ikke en chance. Båden performer ganske enkelt ikke godt nok i mellemluft!

Analytikere jorden rundt har beviseligt konstateret, at det koster ITUK mellem 15-20 meter i en enkelt vending. Det britiske team kommer ganske enkelt dårligere ud af hver manøvre, og når der min. skal mellem 10 og 12  vendinger til, for at gennemføre en sejlads, så ligger de første ’minus 200 meter’ her. I den lette luft nævnte Ainslie efterfølgende at han føler han mangler et par knob, ikke noget der dog fremgår af målingerne, men her er det værd at bemærke – en langsom båd har aldrig vundet America’s Cup.

8. sejlads
Bagud 6-1 skulle ITUK ikke kun vinde søndagens anden sejlads, men resten af sejladserne i Prada Cuppen for at nå America’s Cup – noget af et pres.

Og lige præcis det pres kunne det britiske team da heller ikke stå for – eller rettere sagt, deres båd kunne simpelthen ikke følge med i den aftagende mellemluft. Under 11 knob stod vindmåleren på da 8. sejlads blev startet.

Vi har tidligere brugt magtdemonstration, og stop den ulige kamp – talemåder som sagtens kunne genanvendes.

I en spektakulær start, hvor ITUK måtte vende til bagbord ved læ mærke, kom LRPP farende på styrbord, men kunne ikke tildele ITUK en straf, og i sekundet var de selv over linjen, og dermed tildelt en straf.

Med en italiensk straf, hvor de skulle lade sig falde 50 meter tilbage, skulle det så lykkes for ITUK?, men nej – LRPP kom først til top-gaten, og med en føring på 12 sekunder, var det om at holde sig mellem sin modstander og næste mærke for at bevare føringen. LRPP var i total kontrol, og man fik virkelig bevises for ’a fast boat is a smart boat’.

På statistikken udgjorde fartforskellen ikke det store, hvis overhovedet! Men de små marginaler, til Italiens fordel, gjorde hele forskellen når mållinjen skulle krydses.

LRPP havde bedre manøvre/boathandling – de vendte bedre, de gik måske en my hurtigere, og så lidt højere…sådan en båd er altså svær at vinde over.

Luna Rossa Prada Pirelli med rorsmænd Jimmy Spithill og Francesco Bruni er klar til America’s Cup finale mod Emirates Team New Zealand med dream-teamet Peter Burling og Blair Tuke.

Wow hvor vi glæder os til de hiver hjem første gang den 6. marts – og her på redaktionen håber vi inderligt på at serien får lov til at gå hele vejen, og først bliver afgjort den 15.