fbpx

Seneste nyt om den 36. Americas Cup

Inkluder i Newsletter: Ja

World Sailing Show med fokus på Americas Cup. Hvorlangt er man? - Hvor skal der sejles - se baneområderne, og et få overblikket her.

Seneste nyt fra Americas Cup. Et af de helt store spørgsmål hænger (stadig) og svæver i luften – kommer der flere deltagere til den 36. Americas Cup, end de tre tilmeldte?

Oracle og Larry Ellison med Sir Russell Coutts kunne ligne dårlige tabere, efter Emirates Team New Zealand legede kattens leg med musen, og suverænt vandt den 35. udgave på Bermuda. De har nemlig valgt IKKE at deltage i Auckland, og gøre en indsats for at generobre The Auld Mug.

Sail GP
I stedet har de to herrer kastet sig over et nyt verdensomspændende sejlads ’show’ med navnet Sail GP. Nu handler denne historie her ikke om denne nye serie, men ganske kort kan vi fortæller at 6 nationale teams skal dyste i optimerede 50 fods (tidligere AC både) – naturligvis, fristes jeg til at skrive – foilende med vingemast. Der vil blive sejlet fem forskellige steder i verden, med start i Sydney februar 2019, og det er planen at der sluttes af med et stævne hvor kun de to bedste dyster i match race formatet – og vinderen løber med 1 mio US$.

Tilbage til Auckland og Americas Cup. World Sailing udgave forleden denne video, som fortæller at man nu blandt andet har baneområder på plads, men intet nyt om eventuelle nye deltagere…det kan gå hen og blive en ’tynd kop te’ sorry to say!