Så er det sikker og vist. Den sidste kapsejlads i America’s Cup regi i katamaraner hører til historien – i hvert faldt ind til videre. En mandag, i midten af september, blev det officielt, da Luna Rossas teamchef, Patricio Bertelli, i et interview med det italienske magasin ”La Stampa”, bekræftede, at der ved den 36. udgave af America’s Cup igen skal sejles i monohull. Efterfølgende har Emirates Team New Zealand også været ude og bekræfte – det bliver foilende monohull ved den 36. udgave af America’s Cup. På dansk vil vi umiddelbart kalde det kølbåde. Ordet enkeltskrog bruges ikke rigtig på disse breddegrader, men det er nok mere retvisende, for hvem pokker siger, de nye America’s Cup både får en ægte køl?
Når der er tale om high performance foilende, så kan det virke absurd at smide en masse vægt ned i vandet – for derefter at designe nogle foils til at løfte den vægt ud af vandet igen. Det giver ikke rigtig nogen mening i mine øjne.
Til alle dem, som bander og svovler over det ikke længere er ’cats’, vil jeg mane til besindighed! Lad nu designerne arbejde med opgaven. Jeg selv sidder og drømmer om sådan en kæmpe-jolle-agtig båd med mange mand i trapez, à la dem vi kender fra Gardasøen – kæmpe genakker og samtidig velegnet til matchrace i startprocedurerne. Der skal naturligvis være noget mere båd, men ja hvorfor ikke uden en gammeldags traditionel køl?
For ensformigt
Ved de seneste tre udgaver af America’s Cup har der været sejlet i ’cats’. Hudløst ærligt, så blev det måske en smule for ensformigt efter starterne? Jeg sad vel egentlig kun og håbede på en eller anden form for havari til den båd, som var en ½ banelængde foran – for bare at opnå en smule spænding i løbet af sejladsen! Jeg så stort set alt, hvad der blev sendt fra Bermuda, og den måde bådene og sejladserne havde udviklet sig på, ja der kunne du næste sømme mærkerne fast ude på baneområdet. Først rundt om første mærke og så speederen i bund. Der var ikke mange placeringskampe, hvor resultaterne ændrede sig fra startskuddet.
Det vil de mange cat-fans naturligvis påstå heller ikke sker i monohulls. Men igen - jeg sætter min lid til de dygtige designere, og én ting skal vi huske på. I New Zealand står en hel nation og venter spændt. Det er naturligvis en sejlsportsnation med en komplet maritim industri bag sig, og mon ikke de jubler ekstra meget, blandt de mange leverandører som igen kan forvente at få en lille bid af America’s Cup-kagen?
Det kan umiddelbart virke som et skridt i den gale retning – jeg vælger at tro på, der kan skabes noget nyt, som vi ikke har set før, stay tuned...