fbpx

AC: Fejl-kendelse bortdømmer Artemis..!

Inkluder i Newsletter: Ja

Tredjedagen på Bermuda bragte endnu et drama med sig, denne gang med umpirerne i fokus. Der kæmpes om hver en meter, og ikke mindst HVERT et point

Som Bådmagasinet skrev om i går, så er Ben Ainslie og BAR kommet rigtig skidt fra start. Omvendt, så er Emirates Team New Zealand kommer flyvende fra start, og i går fik de hjælp af 'dommerne' på banen, i deres sejlads mod svenske Artemis. 

Artemis førte ganske stort inden sidste gate. Emirates Team New Zealand kommer ind, med overlab - og det virker som om Artemis giver rigeligt med plads, men de bliver dømt, og en dom i dette tilfælde betyder at de skal lade sig falde ned bag deres konkurrent. Da dette skete på vej mod mållinjen, ja så var sejladsen tabt. 

Efterfølgende er man i juryen gået tilbage, og har set på 'data' samt i arkiverne, og chief umpiren Richard Slater var efterfølgende ude og erkende, at Artemis IKKE skulle have været straffet i denne situation. Det er som i al anden sport ikke muligt at ændre en dommerkendelse der er afsagt i 'kampens hede' og Emirates Team New Zealand får sejren foræret!

Se video, og døm selv - skulle ETNZ have haft mere plads?

 

Chief umpire udtaler ganske tydeligt, at det kald - den straf, som umpirerne tildelte svenske Artemis på banen i deres sejlads mod Emiratez Team New Zealand, IKKE skulle have været dømt...Surt show for vores svenske venner. 

Chief umpire Richard Slater udtalte efter dagens sejladser at straffen mod Artemis var en fejl..!

Skærmbillede 2017 05 30 kl. 08.04.20

Et hurtigt blik på stillingen efter første Round Robin, ja - der er det ret tydeligt HVOR vigtigt den afgørelse som umpirerne på vandet i går traf. Emirates Team New Zealand burde kun have haft 3 point, samme som Artemis og BAR.