fbpx

AC: Er Ben Ainslie og hans BAR team den sårede løve?

Inkluder i Newsletter: Ja

Ben Ainslie og hans BAR team er kommet rigtig skidt fra start ved Louis Vuitton Americas Cup Qualifyer. Teamet har kun vundet én enkelt sejlads ud af fire, og klamrer sig i øjeblikket til andenpladsen, i kraft af de to point som de fik med over fra AC-World serien, som de vandt sidste år.

Det er noget uvant for den så sejrsvante Ainslie, og måden de første par dages sejladser er foregået på har ikke været noget kønt syn.

Kollision med Barker

I lørdagens, stævnets første sejlads, ja der bragede Ainslie og BAR teamet sammen med Dean Barker, som er skipper på SoftBank Team Japan. Det havde nær kostet skade på Barkers gaster - heldigvis skete der ingen personskade, men hold op hvor var det tæt på. BAR måtte have deres båd på værft natten over, og det var kun lige at de blev klar til søndagens sejladser, hvor SoftBank Japan kunne nøjes med at skifte et beskadiget rat!

Førte, men kunne ikke holde hjem

I deres sejlads mod Oracle Team USA søndag, ja der førte Ainslie efter starten, men en kostbar 'nosedive' og en taktisk brøler kostede dem sejren. Bestemt ikke nogen god start for Ben Ainslie på dette Americas Cup eventyr.

Var rygterne nu så overdrevet?

For et par uger siden var Ben Ainslie ude i den britiske presse og mane rygter i jorden. Under overskriften 'rygterne om vores død er vildt overdrevet' prøvede Ben Ainslie at forklare sig ud af de påstande om teamets manglende performance, manglende fart, m.v.

Læs også: Ben Ainslie med sjælden søforklaring

Mellem linjerne kunne man læse en undskyldning, om at teamet ikke havde haft tid nok, men at de naturligvis stadig troede på det, men de næste par dage og uger vil vise om det blot var en sang fra de varme britiske kolonier, eller ser vi endnu engang Ainslie rejse sig fra at være slået i gulvet, for så at kæmpe sig tilbage og gå hele vejen, - denne her gang tror jeg Ainslie er såret, men som det er bekendt for mange - den sårede løve i flokken er den farligste, husk -  'It ain't over until the fat lady sing'

 

Skærmbillede 2017 05 29 kl. 06.23.54