fbpx

Jimmy Spithill færdig med Team USA - nyt Italiensk team skulle være på vej

Inkluder i Newsletter: Ja

Rygterne har svirret længe, i går blev det så officielt meldt ud – Australske Jimmy Spithill er færdig som skipper på det Amerikanske hold, og allerede fra næste event i Dubai om små to uger, vil en ny rorsmand være præsenteret.

På flere sociale platforme nævnes Amerikanske Taylor Canfield som mulig erstatning, hvor flere fans gerne ser et rent amerikansk hold.

To store begivenheder
Vi står overfor to meget store begivenheder, som uundgåeligt vil få betydning for en lang sæson som SailGP er. America's Cup starter deres ’kval-serie’ hvor Louis Vuitton for øvrigt er tilbage som hovedsponsor, og så er der lige et OL næste sommer som også vil kræve sit fokus for enkelte sejlere på de forskellige teams.

Nyt Italiensk
Jimmy Spithill har allerede løftet sløret for et nyt Italiensk team med hans deltagelse, som skulle være klar til 5. sæson (næste år, red.) - et team som skulle se dagens lys efter netop America's Cup.

Det har lige fra fødslen af SailGP været planen, at de enkelte teams skulle være selv-ejede, efter fem sæsoner, så en Larry Ellison kan stoppe supporten af serien, hvor multi-millardæren i første omgang pumpede 500 millioner US-dollar ind.












Udvalgte artikler *