fbpx

Golden Globe Race: Deltager rullet rundt, i nød med tabt rig

Inkluder i Newsletter: Ja

Ian Herbert Jones' Golden Globe-deltagelse havde længe været et sandt mareridt, da den seneste storm endegyldigt gjorde det forbi. Mandag eftermiddag dansk tid aktiverede han sin EPIRB, og sendte en tekstmelding via Iridium, som kan få hårene til at rejse sig på enhver sejler: "Båden er rullet rundt. Masten er knækket. Der er 60 cm vand over dørkpladerne. Jeg er skadet og ude af stand til at skære masten fri. Riggen er nu ved at slå båden i stykker. Jeg har brug for assistance".

Vindstød på 90 knob
Jones befinder sig ca 850 sømil nordøst for Falklandsøerne, og vejret det seneste døgn inden hændelsen har været grotesk: Vindstød på mod 90 knob (45 meter pr. sekund), og meget stor, brækkende sø. Jones har længe haft problemer med sit vindror, og forsøgte at styre med vinden uden sejl, kun sejlende på masten. Under den slags forhold er det meget vigtigt at have en form for drivanker agter (drogue), for at holde agterstævnen op mod bølgerne og stævnen i bølgeretningen. Havner man på tværs i en brydende sø, bliver båden slået omkuld, og med stor sandsynlighed ryger den hele vejen rundt. Meget få både rejser sig igen efter en sådan hændelse med masten stadig oprejst.

tracker

Jones har nok troet at han var forbi det værste. Men sådan skulle det ikke være.

Skibe i området
Under forholdene var det umuligt at få drivankeret ud. Og så skete ulykken: En bølge rullede "Puffin" rundt. Redningsoperationen er iværksat fra Argentina, og flere skibe i området er orienteret. Nogle timer efter den første melding, orienterede Jones dog om at han havde fået klippet riggen af og stabiliseret lækagen. Forholdene var stadig meget hårde, men er nu meldt aftagende.

Kom sent rundt om Kap Horn
Ian Herbert Jones har været udsat for rigtig meget ekstremt vejr og tekniske problemer, også inden rundingen af Kap Horn, og må være slemt udmattet. På grund af tidligere problemer under racet er han langt efter de andre, og kom derfor ikke ud af Sydhavet før meget sent på sæsonen. Det har været medvirkende til at han er blevet udsat for flere og hårdere stormvejr end sine konkurrenter. Jones sejlede i den såkaldte Chichester class, dvs. udenfor konkurrence.

Skipper Ian Herbert-Jones at teh photogate in Lanzarote, arriving in 12th position

Puffin er en Tradewind 35, som fuldførte seneste GGR. Båden blev omfattende renoveret til dette race – blandt andet med ny rig.

Du kan følge udviklingen her




Seneste nyheder





Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!





Udvalgte artikler *