fbpx

Golden Globe Race: Førte med 900 sømil, da bølgen ramte

Related Articles: Golden Globe Race: Curwen fører med 900 sømil - se video
Inkluder i Newsletter: Ja

Britiske Simon Curwen har ført Golden Globe Race siden Biscaya, det vil sige kort efter start – for snart et halvt år siden. Den seneste uges tid har hans føring været på kolossale 900 sømil. Curwen havde ca. 1.200 sømil igen til Kap Horn, hvorefter han ville have gennemført den hårdeste del af turen jorden rundt, og kunne begynde at sejle hjemad i mere overkommelige vejrforhold.

Vindror knækket
Men offshoresejlads er et ubarmhjertig spil. Curwen er nu sendt ud af racet, efter en knock-down, som ødelagde hans Hydrovane vindror. Skaden kan ikke repareres, Curwen har ikke de fornødne reservedele med – så hans drøm om at vinde Golden Globe Race er nu forbi. Lige nu sejler han mod Chile, hvor han vil udskifte vindroret. Derefter sejler han hjemad i den såkaldte Chichester Class, for deltagere der har modtaget assistance, og derfor kun deltager for at fuldføre.

En ordentlig knockout
Simon Curwen sejlede i 40 knobs vind og seks meter bølger, og lå og sov da bølgen ramte. Hans Watt & Sea hydrogenerator blev bukket sammen. Sprayhooden, som var nede og surret fast, blev flået af. Flere andre ting var ødelagt efter hændelsen – men afgørende blev det altså, at selvstyringen var væk. Uden den er man prisgivet som singlehand-sejler.

Kan lav fart være farligt?
Båden havde næsten ingen sejl oppe, fortæller den uheldige skipper, hvilket igen peger på et problem som ser ud til at koste mange Golden Globe-sejlere deres mulighed for at gennemføre racet: De sejler så langsomt, at særligt store og stejle bølger kommer til at vælte båden med stor kraft. Eller, i stille vejr, så langsomt at bådene gror mere og mere til under vandlinjen, indtil de næsten ikke kan sejle mere.

I front er nu østrigske Kirsten Neuschäfer. Hun har ca. 1.800 sømil tilbage til Kap Horn, og ligger ca. 130 sømil foran manden som nu er nummer to, indiske Abhilash Tomi.

DCIM\100GOPRO\GOPR0222.JPG

Kirsten Neuschäfer, nu i front i Golden Globe Race. Det kan blive en kvindelig vinder.

Se tracking her

... og hvis du virkelig vil nørde igennem, er der en frisk gennemgang af aktuelle vejrforhold og positioner i Sydhavet her:




Seneste nyheder





Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!





Udvalgte artikler *