fbpx

Golden Globe Race: Singlehandsejler reddet efter at båden sank

Finske Tapio Lehtinen var godt i gang med sit andet Golden Globe Race, og lå endda godt placeret i racet. Hans båd, Asteria, var en gammel Sparkman & Stephens konstruktion på 36 fod. Båden var fra 1965, en slags forløber for Swan 36. Lehtinen har renoveret, forstærket og tilpasset båden efter alle kunstens regler, og med sin omfattende erfaring (blandt andet Whitbread Round the World, red.), var der tale om en solid skipper i en sødygtig båd.

Every GGR2022 Entrant has tried to put on their surval suit including Tapio Lehtinen (FIN). Pciture Credit: Picture Credit:  Nora Havel / GGR 2022
Tapio Lehtinen har sejlet rigtig meget offshore, både alene og som del af et crew. Han har endnu ikke løftet sløret for årsagen til at hans båd gik ned.

PLB i redningsflåde aktiveret
Alligevel måtte finnen trykke på den store nødknap. Det skete i fredags, i moderate vejrforhold. Hurtigt fandt man ud af at den PLB der var aktiveret, havde været pakket ned i redningsflåden.
En besked fra Lehtinen kom senere igennem, hvor det fremgik at båden var sunket.

Flere fartøjer involveret i redning
Tre konkurrenter samt et hangarskib blev dirigeret mod positionen, knapt 500 sømil syd for Cape Town, Sydafrika. Det blev Kirsten Neuschäfer, en anden GGR-sejler, der samlede Lehtinen op fra redningsflåden. Det skete lørdag morgen. Han blev dog straks overført via redningsflåden til hangarskibet Darya Gayatri. De er på vej til Kina, og Lehtinen kommer først i land der. Meldingen er at han er i god form.

Årsagen til forliset er der ingen information om endnu.

Læs mere i vores tidligere artikel om Golden Globe Race her

Nedenfor video, optaget da den omfattende redningsoperation lykkedes:









The Ocean Race

Video-interview: Charlie Enright - en 800 sømil lang sprint

Tursejlads

Aggressive spækhuggere skal bekæmpes med nye metoder

The Ocean Race

Bouwe Bekking tilbage - interview...

★ Interview & Portræt

★ Mod en biocidfri fremtid

Sejlsportsliga

Ligaen skyder Sjælland Rundt Sailing Week i gang

The Ocean Race

Ocean Race: På vandet med en IMOCA – se video

The Ocean Race

Franske Guyot vinder kapløb med tiden

Kapsejlads

Interview: Hurtigere rute rundt om Fyn?





Udvalgte artikler *