fbpx

Sæt kryds i kalenderen - åben tilmelding til Palby Fyn Cup 24

Inkluder i Newsletter: Ja

Bogense Sejlklub byder velkommen til Palby Fyn Cup 2024 - Danmarks største sejlads for både tur- og kapsejlere, og igen i år kan du udover den fulde tur på 138 sømil rundt om Fyn også vælge at tilmelde dig den korte bane på 64 sømil.

Har du aldrig sejlet Palby Fyn Cup før og er du fuld af spørgsmål, så klik her, hvor du finder en 'guide' til nye deltagere - og risikere du at komme til at mangle gaster, så findes der også en løsning på den udfordring. Link til 'gastebørs her.

En kort, en lang...
Uanset om du vælger den korte eller den lange bane, vil du med garanti få nogle hyggelige timer på marinaen før sejladsen. Du vil mærke spændingen, når du sejler ud af havnen mod startlinjen sammen med omkring 2.000 andre sejlere, da første del af sejladsen - uanset kort eller lang bane er ens for alle. Bådene sendes afsted i samlede starter, deltagere på kort bane vil blive startet sammen med lignende både på lang bane.

FAQ:

Alle kan deltage -

Palby Fyn Cup sejles under målreglerne: DH og TEXEL, og Tursejlerne kan deltage uden målerbrev.

Double hand / Dansk 2Star serien
Palby Fyn Cup er også en del af Dansk 2Star-serien, og hvis du er tilmeldt som Double-Hand, kan dit resultat således også indgå i serien af sejladser i Dansk2Star.

Klasse- og standardbåde

Klasse- og standardbåde får ved minimum 15 tilmeldte både deres helt egne starter.

Tursejlerne og de mindste både starter først. Double-hand / Dansk 2Star-sejlerne får deres eget løb. Første start kl. 11.00 fredag den 31. maj 2024

Følg sejladsen
På storskærmen foran klubhuset vil du kunne følge starterne og sejladsen via Streaming tv og Tractrac, ligesom løbsresultaterne vil kunne ses løbende på touch-skærme ved bureauet.

Hvilken vej?
Omsejlingsretningen ved sejladsen afhænger som altid af vind- og strømforhold, og bliver oplyst på skippermødet fredag morgen.

TracTrac til alle

Samtlige deltagende både får udleveret en tracker, så enhver kan følge bådene på nettet ved hjælp af TracTrac – hele vejen rundt om Fyn. I 2024 vil alle udgåede både blive deaktiveret, så de ikke forstyrrer overblikket.

Flere aktiviteter i havnen

Arrangørerne arbejder på endnu mere aktivitet på marinaen før stævnet, og på sejladsens Facebook-siden, kan du løbende finde information om de nye tiltag.

Mød din klub 
Reserver et bord sammen med din klub i forplejningsteltet torsdag aften. Tag fat i din klub og få dem til at Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. – og mød dine klubkammerater.

Bogense Sejlklub og Bogense Havn & Marina råder over fine faciliteter og i samarbejde med sejladsen mange gode sponsorer, sørger arrangørerne for, at alle får en god oplevelse på vand og til lands.

Tilmeld dig her
 Starter med en pris på kr. 850,- pr. båd, og stiger løbende frem mod start.
Tilmeldingen er bindende.

Pris

Inden 1. april 2024: Kr. 850,-
1. april - 1. maj 2024: Kr. 950,-
1. - 26. maj 2024: Kr. 1050,-

HUSK!
Sidste tilmelding er d. 26. maj 2024!

Program og præmieliste offentliggøres i april 2024





FAKTABOKS:
PALBY FYN CUP
• Palby Fyn Cup arrangeres af Bogense Sejlklub i samarbejde med sejladsens hovedsponsor Palby Marine.
• Sejladsen løber af stablen næste gang fra 31. maj til 2. juni i 2024.
• Palby Fyn Cup er Danmarks største kapsejlads med flere hundrede både.
• Banen rundt om Fyn er 135 sømil. Man kan også vælge den korte bane på 66 sømil. Der er start og mål i Bogense.
• Alle kan deltage - også dem, der kun vil sejle med for sjov, da der også arrangeres løb for tursejlere, som vil prøve turen uden at sejle kapsejlads.
• I forbindelse med Palby Fyn Cup vil der være flere aktiviteter på Bogense Havn. Alle er velkomne til at kigge forbi - også landkrabber.
• Læs mere på Palby Fyn Cups hjemmeside www.palbyfyncup.dk.









Kort nyt

Sømandens juleværksted er åbent

Kapsejlads

Nations VM: Piv ringe start blev vendt til sejr

Tursejlads

Spørgeskema: Hvordan forbereder langturssejlere sig, når det...





Udvalgte artikler *