Søndag aften kl. 18.19 (lokal tid, red.), svarende til kl. 23.19 dansk tid, krydsede Armel Le Cléac’h og Sébastien Josse målstregen ved den franske ø Martinique i Caribien i kapsejladsen Transat Jacques Vabre.
Det tog dem 14 dage, 10 timer, 14 minutter og 50 sekunder at vinde den godt 9200 sømil lange sejlads.
Det blev også den første sejr for Maxi Banque Populaire XI der undervejs måtte kæmpe hårdt med de øvrige fire Ultim trimaraner.
Til slut udviklede det sig til en duel med SVR Lazartigue med Francois Gabart og Tom Laperche.
Først var det Banque Populaires dristige runding af Madeira, der muliggjorde, at de kunne tage føringen i løbet. Hele vejen sydover var der tæt kamp mellem tre både da også den hidtidige dominerede Ultim Maxi Edmond de Rothchild med Volvo Ocean Race vinder Charles Caudrellier og Erwan Israel blandede sig i top tre. Ved passagen af øen Ascension 2200 km øst for Recife i Brasilien midstede de føringen til SVR. I løbet af de følgende døgn genvandt de førerpositionen da båden på en lange lænser viste sig hurtigere end SVR. Siden øgede de afstanden og uden at se sig tilbage kørte de sejren hjem fra spids og kunne derfor gå i mål som vindere i Fort de France-bugten ved Martinique
Det har taget teamet to år efter båden blev lanceret at vinde et af sejlsportens monumenter som den transatlantiske sejlads må beskrives som. Der er blevet arbejdet intenst med performance og designoptimering af skrog, sejl og rig.
Med sejren stempler Armel Le Cléac’h og Maxi Banque Populaire XI for alvor ind blandt favoritterne til den største udfordring for solo-sejlads i flerskrogsbåde – Arkema Ultim Challenge. Denne ultimative sejlads er singlehanded jorden rundt i de enorme trimaraner. Starten går 7. januar fra Brest.
Transat Jaques Vabre i tal:
Ankomsttid (lokal tid): 18:19:50
Tid: 14 dage, 10 timer, 14 minutter og 50 sekunder
Total distance: 9.263 sømil
Gennemshastighed: 26,75 knob