På søndag - den 1. oktober afholder Vedbæk Sejlklub den traditionsrige kapsejlads, der er med til at runde sejlersæsonen godt af.
Hovedsponsoren Spangsberg er kendt for bl.a. flødeboller, og uanset om du sejler kap- eller tursejlads, så sørger Spangsberg for at det bliver en sød sejlads. Hver båd får nemlig en lækker goodiebag med på turen. Efter sejladsen er der præmier, mole-øl/vand og grill ved Vedbæk Sejlklub.
Spangsberg Flødebolle Cup er en distance-kapsejlads på Øresund. Som noget nyt er der tilføjet en ’cruising’ turklasse uden krav om målerbrev. Her kan alle deltage, store som små og hurtige som langsomme. Klassen er oplagt til en hyggesejlads med familie og venner.
Spangsberg stiller med hovedpræmien i kapsejladsen, som – foruden æren – er flødeboller til et helt år: 365 stykker! Også Elvstrøm Sails og Tempo Bådsalg bidrager med præmier. Alle deltagende både er med i lodtrækningerne om flotte og nyttige præmier, så der er gode muligheder for at komme hjem med noget godt.
Her midt i september er der tæt på 90 tilmeldte både. Der er stadig plads til flere deltagende både, så hvis nogen har glemt at få båden meldt til, kan man læse mere og tilmelde sig på Vedbæk Sejlklubs hjemmeside.
Her på redaktionene fristes vi til at skrive - hvad venter du på?

- Inkluder i Newsletter: Nej