fbpx

Harboe Cup: Et fantastisk sensommerstævne

Inkluder i Newsletter: Ja

Kalenderen siger som altid sidste hele weekend i september, og så ved jollesejlerne at Skælskør Amatør-Sejlklub og Harboes Bryggeri kalder.

Harboe Cup var igen i år det sidste store danske jollestævne, og i løbet af weekenden blev der også kæmpet om DIF-DM for ILCA7, DS-DM for ILCA6 kvinder, UDM for Tera Sport, en række klassemesterskaber hos Tera Pro, Sport, Feva og ILCA klasserne, udtagelse til WYSC ligesom der for mange klasser var rangliste point på spil - jo, der var nok at se til i Skælskør...

Perfekte rammer
Og det flotte sensommervejr udgjorde de perfekte rammer - lørdag sydvestlig vind, let højredrejende og mellem 6-9 m/s, og søndagen omvendt - vestlig vind, let venstredrejende og 4-6 m/s og begge dage en temparatur omkring 20 grader, det fås nok ikke meget bedre for årstiden?

Deltagerne kom ind fra weekendens sejladser med store smil, varme i kroppen og selvfølgelig dejlig trætte efter dagens sejladser.

Et kæmpe hold 
Der blev over weekenden afviklet mere end 100 sejladser for de 12 jolleklasser, hvilket kun kan lade sig gøre med en kæmpe hold af hjælpere. 125 frivillige var igang under stævnet, ikke alene på vandet og i bureauerne, men også med at lave mad, klargøre - klargøre klubben og byen. De frivillige kan ikke få et stort nok applaus - uden dem, ingen Harboe Cup.

For den lokale sejlere var der gode resultater, og en enkelt markerede sig ekstra, ved at vinde UDM for Tera Sport. Ditlev Olsen kunne søndag modtage medaljer og pokal.

Alle resultater kan ses på Manage2sail, og der kan findes mange gode billeder på jolleklassernes Facebook sider og på Harboe Cups Facebook side.

Skælskør Amatør-Sejlklub vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de mange sponsorer som støtter klubben og stævnet og de er udover Harboes Bryggeri, Aarhus Seashop, Slagelse Kommune, Pro-Safe, Winner Optimist, One Mails, Orkla Foods, Lærkestensgårdens Kartofler, Dalmose El-service, Slagelse Vinkompagni, Palby Marine, Smartos Telte.

Her fra redaktionen håber vi naturligvis på et gensyn til Harboe Cup i 2024. 


Galleri









Kort nyt

Sømandens juleværksted er åbent

Kapsejlads

Nations VM: Piv ringe start blev vendt til sejr

Tursejlads

Spørgeskema: Hvordan forbereder langturssejlere sig, når det...





Udvalgte artikler *