DS Sportschef Thomas Jacobsen reflekterer på blandt andet udviklingen i 29er klassen set i relation til, at Dansk Sejlunion i mange år har haft en strategi med sen specialisering i ungdomsårene. Han køber måske ikke helt selv den præmis 100 %.
Bådmagasinet kiggede i artiklen Er talentudviklingen i 29er gået helt i stå?på sommerens resultater ved EM og VM hvor, dels ingen danske besætninger kvalificerede sig til Gold fleets, dels var der kun få deltagende danske besætninger til disse mesterskaber.
For god ordens skyld skal det naturligvis nævnes, at Gustav Åsholm-Bradley sejlede sammen med en hollandsk pigesejler (under hollandsk flag, red.) - hvor de vandt samlet EM-bronze og EM-guld i åben klasse (mix besætning, red.). Et flot resultat, der selvfølgelig er værd at fremhæve, men i farten gik vores opmærksom hed forbi, beklager.
Det er naturligt at høre DS Sportschef Thomas Jacobsen om, hvordan Dansk Sejlunion ser på udviklingen i klassen i relation til talentudvikling, og dermed også rekruttering til 49er og 49erFX ?
Og har DS en plan for, hvordan man kan bringe 29er klassen på sporet igen, så unge danske sejlere kan være med i toppen af klassen, og dermed blive potentielle for 9'erne i OL-sammenhæng ?
Færre resultater pga. sen specialisering
Thomas Jacobsen reflekterer mere generelt på denne problematik: ”Hvor om alting er, så kan man helt overordnet bebrejde mig for de manglende resultater, da jeg i årevis prædiket ”sen specialisering”. Vi må erkende at det er en strategi, der tilsyneladende har den konsekvens, at der ikke kommer resultater i ungdomsårene.
Kan vi så leve med det?
Det gode ved sen specialiseringsstrategi er, at vi fortsat fremavler fremtidens sejlere, og at de står på et bredt fundament af forskellige skills.
Det er vanskeligt at forstille sig, hvad man skal kunne om 10 år. Hvilke evner man skal besidde etc. så derfor er det brede fundament godt. Det har så den ulempe, at man ikke bliver god, fordi man ikke fokuserer. Til gengæld skulle man teoretisk set bevare sejlerglæden og lysten til at blive ved med at dyrke sporten.
Der er jo kommet en masse alternative muligheder for at udvikle sig som sejler. Lige fra computer simuleret sejlads til WAZP, ETF (Easy-to-fly Cats, red.) , J70, IQ foil osv. Her udover ikke mindst de sædvanlige gamle klasser.
Det er jo fedt, men det koster nok også lidt på specialiseringsdelen.
Kæmper fortsat med demotiverede atleter
Thomas Jacobsen fortsætter:
Det vigtigste må være at vi har mange unge, der har det fedt med sejlsporten, og at de udvikler en bred vifte af forskellige kompetencer.
Det springende punkt bliver så om vi kan levere tilpas gode vilkår til de unge, der så vælger at satse på skiff jolle sejlads og bruge den tid på at dygtiggøre sig, der er påkrævet som senior op i mod verdenseliten.
På trods af vores strategi med sen specialisering, nu gennem ti år, kæmper vi fortsat med demotiverede atleter.
Så jeg køber måske heller ikke selv den præmis 100%.”
Hvorfor kæmper DS med demotiverede atleter?
Thomas Jacobsen: ”Manglende motivation for atleter, der går efter at blive de bedste i verden er jo ikke noget nyt fænomen. Jeg har også personligt oplevet dette som en stor udfordring.
Grunden til jeg trækker det frem her som et eksempel, er netop det, at litteraturen og forskerne - der fremhæver fordelene ved sen specialisering - peger på udbrændthed som en risiko ved tidlig specialisering. Det står også nævnt i den artikel jeg delte med dig, citat: ”Risikoen for burn out og drop out er stor”. Underforstået ved tidlig specialisering. Så ville jeg bare pointere at det ikke er noget jeg oplever forsvinder bare, fordi vi satser på sen specialisering.
Hvorfor bliver man demotiveret?
Det er der nok lige så mange forklaringer på som der er atleter. Hvis jeg skal fremhæve én korrelerende faktor, som jeg kan genkende i flere tilfælde skulle det være ”resultat tilbagegang”. Eller manglende sportslige resultater.
Oversat til mine strategiske overvejelser handler det om manglende tålmodighed i systemet. Vi vil SÅ gerne have at atleterne vinder. Alt omkring dem handler om denne vindene progression. Når så det fejler rammer det hårdt og påvirker den mentale styrke og motivationen.”
Ønsker flere trænerressourcer til ”take off” gruppen
Overvejer DS at ændre strategi mht. specialisering? Og i givet fald, har du gjort dig tanker om hvordan det kunne gøres og i hvilke klasser, man kunne starte tidligere specialisering?
Thomas Jacobsen: ”Dansk Sejlunions strategi på dette punkt flugter med de anbefalinger vi får fra DIF og Team Danmark. Det flugter med ’dual career’ tankegangen og det ”hele menneske”.
Jeg har svært ved at forstille mig, at vi går den anden vej lige for nærværende. Se på Norge, de er i den modsatte grøft og satser massivt på tidlig specialisering.
Det jeg mener, der skal gøres i stedet for, og som kompensation til denne strategi, er en øget indsats overfor de atleter, der melder sig på banen i investeringsårene. Altså efter gymnasietiden, hvor mange tager et eller flere sabbatår for at fokusere 100 % på sporten. Vi har til tider kaldt denne gruppe for ”take off” gruppen. Dette ud fra en tanke om at man skal bruge størstedelen af flyets brændstof på at bringe det op i flyvehøjde.
Konkret vil vi gerne tilføre flere trænerressourcer til denne gruppe. Det har vi ønsket os i årevis men ikke haft råd til. Vi har så at sige kørt med én træner til hele gruppen.
Det næste punkt vi skal se på er atleternes vilkår i disse investerings år. Har de råd til projektet? Er det et fedt liv? Har deres omgivelser forståelse for at øvrige dagsordner bliver udskudt og forsinket osv?
