fbpx

X-Yachts samler endnu en gang alle 'stjernerne' i Skovshoved

Inkluder i Newsletter: Nej

Det er tredje gang at X-Yachts, i samarbejde med Sejlsportsligaen og Skovshoved Sejlklub, inviterer alle Danmarks stjernesejlere fra forskellige klasser til et endagsstævne i J70 på Skovshoved Havn.

Årets deltagerliste indeholder bl.a. navne som den forsvarende mester Sten Mohr - Jesper Radich - Christian Peter Lübeck og Jeppe Borch, blot for at nævne enkelte fra 'stjerne-listen'. Tidligere vindere af stævnet har været Jonas Warrer’s ”49er Stars”, og Sten Mohr’s ”TALENTFABRIKKEN”

Hvem løber med sejren?
X-Yachts Star Meeting leverer som regel varen når det kommer til god og spændende sejlads. Det er er et mix af hold som gør det godt i Sejlsportsligaen, og store navne fra andre klasser i sejlsporten, som ikke nødvendigvis har brugt lige så mange timer i J70 bådene, som Ligaholdene. Det giver nogle fede sejladser mellem holdene der træner hjemme i deres lokalklubber til hverdag, og professionelle sejlere der har tilbragt det meste af deres liv i både fra OL-klasserne, Americas Cup både eller om bord som en del af professionelle teams på andre store både rundt omkring i verden.

Blandt favoritterne til at vinde dette års stævne, må selvfølgelig nævnes de forsvarende mestre, TALENTFABRIKKEN med den tidligere rorsmand fra America’s Cup, Sten Mohr, ved roret, men man skal nok heller ikke tage fejl af X STARS ONE. Holdet er en blandet besætning fra Roskilde Sejlklub der netop var vundet Sejlsportsligaen 2023, med Jeppe Borch ved roret, men inkluderer også X-Yachts CEO Kræn Brinck Nielsen, som en af gasterne på holdet. Holdet har netop sejlet X-Yachts Gold Cup sammen i sidste måned. Om forventningerne til stævnet udtaler Kræn Nielsen:

”Det er stævnet hvor det er meget svært at forudse en vinder fordi der er så mange gode sejlere, men en ting er sikkert; det bliver en sejler fest både på land og vand, det har vi set to år i træk. Jeg ser meget frem til i år og er meget glad for alle de danske profiler der bakker op om Star Meeting.”

Tilskuervenlig sejlads 
Alle er velkomne komme på Skovshoved Havn og nyde noget god, tilskuervenlig sejlads. Der vil være målgang helt tæt på land, og live speak af Susanne Salminen og Ditlev Leth. Meget bedre tilskuerforhold fåes vist ikke, og her bør vi nok lige nævne, at Star Meeting sejles NORD for Skovshoved Havn, mens Women's World Match Racing Tour afvikler deres stævne syd for havnen. Det bliver altså gang i den på Skovshoved havn denne weekend. 

Holdliste til X-Yachts Star Meeting:                                                                                                       

BANDHOLM

Bo Schülein

HAPPY MOMS

Winnie Walsted

YOUNG ONE

Rasmus Lumbye

SKOVSERNE

Lars Nordbjærg

PETER WARRER

Peter Warrer

KDY WOW

Lotte Meldgaard

TALENTFABRIK

Sten Mohr

X STARS ONE

Jeppe Borch

ONE SAILS

Mads Christensen

KDY SHARKS

Henrik Jensen

YOUNG WOW

Naja Bjørnholt

TEAM SALT

Line Just

TEAM CP

CP Lübeck

ELVSTRØM

Elvstrøm Sails

TALENT ØST

Rebekka Johannesen

TEAM DORTHE O

Dorte O Jensen

TEAM DIXI

Bjørn Christiansen

LIMFJORDENS HELTE

Villiam Jensen

TEAM IDA MARIE

Ida Marie Baad

TEAM RADICH

Jesper Radich

TEAM SOMMERLUND

Hans Sommerlund









Kort nyt

Sømandens juleværksted er åbent

Kapsejlads

Nations VM: Piv ringe start blev vendt til sejr

Tursejlads

Spørgeskema: Hvordan forbereder langturssejlere sig, når det...





Udvalgte artikler *