For mange er den årlige sørejse rundt om Fyn den egentlige sæsonstart: Nu kan man mærke at det hele rigtig er kommet i gang! Bådmagasinets udsendte sejlede selv med i den forgangne weekend, så her er en rapport direkte fra cockpittet på First 27 SE ”Let’s Sea”, under kommando af skipper Per Cederberg:
Fra venstre: Martin Hammershøj Olesen, Rune Aagaard, Per Cederberg og en fotograf med lange arme: Øyvind Bordal.
Vejret!
Vejrmeldingen var i alles hoveder og på alles læber, både før og efter start, som det er i al kapsejlads, og ikke uden grund: Vind, strøm og bølger definerer ikke kun oplevelsen, men også hvilke beslutninger som skal tages. Desuden peger vejrmeldingen også ret meget i retning af hvilket resultat man kan forvente. Sådan er det i særlig grad, når man sejler efter en handicap-regel, som enten passer ens båd godt, eller mindre godt, under de rådende forhold.
Let til jævn vind
Fra den allestedsnærværende vejrapp Windy forlød det, at vi kunne forvente let til jævn vind fra en eller anden grad af øst hele fredagen, drejende nordlig og aftagende – og en nat med lidt eller ingen vind, efterfulgt af en lørdag med tiltagende sydvestlig og senere vestlig vind, dog næppe over 15 knob. Og der skulle sejles med Fyn om styrbord, dvs. Storebælt først, og dermed startede det hele med kryds fra Bogense til Fyns Hoved.
At få lov til én ting
Fascinationen ved kapsejlads er måske meget det fænomen, at man kan synke ind i kun at lave én ting. Der tænkes ikke på ret meget andet end det der sker i og rundt om båden, og alt handler om at optimere fart og finde den korteste og/eller hurtigste vej rundt om øen. Det er ret befriende at få lov til det i så lang tid.
At motionere sin mentale kapacitet
Når man sejler i så mange timer, kommer man også til at motionere sin mentale kapacitet. Der er øjeblikke med stor frustration, som når man laver fejl og taber placeringer, eller når vinden forsvinder eller skifter på en måde man ikke havde forventet. Jeg må erkende at det hele forekom en smule meningsløst, da vi havde sejlet i under en knob hele vejen igennem Svendborg Sund om natten, og til sidst lå helt stille i timevis ud for Svendborg. Da jeg gik ned for at sove, lå vi lige efter broen – og da jeg kom op igen tre timer senere, befandt vi os lige nøjagtig samme sted. Flere omkring os opgav, startede motoren og sejlede hjem, men de fleste blev faktisk hængende, mange for anker.
Vi ventede på vinden. Og ventede. Ganske rigtig kom den i løbet af formiddagen. Og så bliver man så glad!
Kaptejn Cederberg i sit element.
32 timer i en First 27 SE
Turen hjem bød på meget spilersejlads i fin vind, afbrudt af pludselig kryds og foran for tværs, og så igen mere eller mindre læns – for en First 27 SE desværre ikke de bedste vinkler. Det er på halvvind og slør den båd virkelig rykker, så resultatmæssigt blev det ikke så meget at skrive hjem om. Vi kom ind ved nitiden lørdag aftenen, efter 32 timer, og det er jo ret lang tid at bruge på 134 sømil.
Glade for at sejle, men også glade for at komme i land. First 27 SE "Let's Sea" i baggrunden. Tilbage i Bogense!
Mod og med vinden
Det var en Palby Fyn Cup, hvor forholdene nok passede mere traditionelle bådtyper, der krydser godt/har lang vandlinje og symmetrisk spiler. Der var meget sejlads med vinden i næsen, og meget med vinden lige i røven. Det kan man også se på resultatlisten, som du kan nærstudere her.
264 både var tilmeldt – 37 tursejlere, 5 doublehanded og 21 flerskrogsbåde, resten i racing-klasserne. 191 både gennemførte, 56 både udgik undervejs. 17 kom ikke til start.
Hurtigste kølbåd blev HH 42 “Quinta Light”, med skipper Anders Bogason fra KDY. De brugte 27 timer, 51 minutter og ti sekunder på turen rundt om øen.
