fbpx

49erFX: En af Danmarks bedste besætninger går i land

Inkluder i Newsletter: Ja

Besætningen har sejlet sammen siden 2016, de har sejlet tre VM’er sammen med en 6.-plads som bedste resultat, og de var marginaler fra at kvalificere sig til OL i Tokyo.

Det er et stort tab for dansk sejlsport, at man kun et år før OL mister en af sine bedste 49erFX besætninger. Det er Horsens til OL som netop har offentliggjort nyheden om at besætningen stopper.

Dansk Sejlunion har været tavse om den nye, store udfordring i en af de klasser, hvor Danmark traditionelt har klaret os flot internationalt i mange år med adskillelige VM- og EM-topplaceringer samt en OL-bronzemedalje. Der deltager nu kun to besætninger ved French Olympic Week, som startede mandag i denne uge.

Iben Nielsby siger til ”Horsens til OL” “Det var en rigtig hård besked at få. Det er super ærgerligt, at det ikke skal være os to længere. Vi har brugt rigtig meget tid sammen, ikke kun i båden men også på land. Men når det så er sagt, har jeg stor respekt for hendes beslutning. Det hele skal jo hænge sammen.”

Makkerskabet fik en brat afslutning for et stykke tid siden, da Anne-Julie Foght Schütt valgte at sige stop. Hun kunne ikke få elitesport og familieliv til at harmonere. I seks år har Anne-Julie & Iben Nielsby været vant til at have sin makker med sig på vandet, når de sammen skulle konkurrere mod verdens bedste sejlere rundt omkring på kloden.

Svært med OL
De to elitesejlere var egentlig godt i gang med at fokusere på det store mål for 2023, nemlig at kvalificere sig til OL. Med Anne Julies pludselige exit, bliver det nu unægtelig sværere for Iben at nå det mål. For nylig var hun på træningslejr og deltog i et stævne med andre sejlere. Når de så begyndte at snakke OL, kunne hun godt mærke, at det ramte hende lidt:

“Man går jo og bygger en hel masse idéer og tanker op omkring, hvordan man skal håndtere en OL-udtalelse, og hvordan man gerne vil præstere. Og lige nu ser jeg mig ikke så aktuel i det, i forhold til hvad jeg gjorde tidligere i år. Jeg ser mig på ingen måde ude, men det er klart, at jeg skal gøre, hvad jeg kan for at holde mig varm.”

Det har Iben så gjort det seneste stykke tid ved at sejle i forskellige både og med forskellige personer. Blandt andet med unge Rebekka Johannesen til årets første World Cup på Mallorca, hvor de to placerede sig som den næstbedste danske båd, og dermed kvalificerede sig til VM 2023.

“Jeg tror, jeg skal mærke lidt efter, hvad jeg virkelig vil. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg gerne vil sejle olympisk, men det kan jo gøres i flere forskellige konstellationer og bådklasser. Lige nu vil jeg bare nyde at sejle en hel masse, fordi der ikke rigtig er noget pres på mig. Jeg håber på, at jeg kan mærke, hvad det rigtige er ved at afprøve mine idéer. Nu er det bare at se fremad, og jeg har allerede en masse planer for det næste stykke tid, som jeg glæder mig til. Det er en spændende tid, og jeg ser frem til, at brikkerne falder på plads”, siger Iben.

Venner på land og til vands

De to elitesejlere fandt sammen på en efterårslejr tilbage i 2016, hvor de begyndte at sejle sammen. Det fungerede så godt, at de derefter begyndte at deltage i adskillige World Cup stævner. Igennem de seks år nåede de også at sejle VM tre gange, og det bedste resultat var i 2020, hvor de sejlede en 6.-plads hjem til Danmark. Og kun marginaler var skyld i, at de ikke også kvalificerede sig til OL i Tokyo i bådklassen 49’er FX.

De to elitesejlere har altså brugt rigtig mange timer sammen, både på vand og til lands. Og for Iben er Anne-Julie meget mere end bare en makker, hun har sejlet konkurrence med.

“Vi har rejst hele verden rundt, og kørt tværs gennem Europa med varevogn og trailer. Vi har boet sammen, lavet fysisk træning sammen og selvfølgelig sejlet en masse sammen. Man kommer jo til at lære hinanden virkelig godt at kende. Og man kommer til at forstå hinanden ind og ud, fordi man går igennem de samme ting, hvad enten det er en udfordring i båden på vandet eller traileren på motorvejen.”

Oddsene imod sig
Udfordringer havde de også rigeligt af engang i 2019, hvor de skulle deltage i et World Cup stævne i Miami. Men på trods af at de begge kæmpede med sygdom og andre skavanker, var det for Iben en af de bedste oplevelser med Anne-Julie og fortæller til Horsens til OL om stævnet i Miami, hvor de blev nr. 4:

“Det var et vildt stævne. Vi starter begge med at blive ramt af madforgiftning, og på en af stævnedagene under sejladserne får jeg en skade. AJ foreslår, at vi bytter roller i båden mens vi sejler, hvilket vi vælger at gøre. Vi fik gennemført sejladsen, og jeg blev derefter sejlet ind i gummibåd. Så på trods af, at vi virkelig havde mange odds imod os til det stævne, kunne vi sejle os til et godt resultat. Det var vi stolte over, og vi endte jo alligevel med at have en vildt fed tur”.









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *