fbpx

Overvældende weekend for J/70-sejlerne

Inkluder i Newsletter: Ja

J/70-sejlerne har godt nok givet den gas i den forgangne weekend. Der var dansk deltagelse til første kvalifikationsstævne ved SAILING Champions League, der blev sejlet De-frost Cup i Hellerup, masser af sejlads på Fyn, for ikke at tale om Jylland. Aarhus Sejlklub formår at samle nabobyernes J/70’ere til en masse sejlads hen over vinteren, og med deres egen ’nye’ flåde var der også denne weekend et hav af aktiviteter.

Den aarhusianske kvindebesætning der tog DS DM guld ved sidste års WOW stævne i Sundby, Team Salt, sejlede i denne weekend første kvalifikationsstævne i Vilamoura. Stævnet var optakt til den store finale i SAILING Champions League. TEAM Salt havde selskab af Bandholm Sejlklub, der også var taget til Portugal for at få et af de syv slots til finalestævnet, der var rift om.

Læs den internationale omtale af stævnet her. (ekstern pdf, red.)

Team Salt bestod af følgende om bord: Louise Halberg, Sofie Slotsgaard, Kristine Mouritzen og Line Just.
Bandholm havde nye kræfter med om bord, og holdet bestod af: Sebastian Wright, Rasmus Harsaae, Ole Lindberg og Kasper Skiveren som skipper.

Begge hold sejler i Sejlsportsligaens 1. division i den kommende sæson.

Forholdene var lovende, men weekenden bød dog alligevel på en enkelt AP hvor sejlerne måtte tage sig til takke med at være på land nogle timer. Der blev sejlet hele fire dage, med en afsluttende Final4. Der var i alt 12 hold til start, udover de to danske var der hold fra Finland, Frankrig, UK, Sverige, Polen, Italien, Schweiz, Norge and Germany repræsenteret.

Se den fulde deltagerliste her

Selvom det var TEAM Salt der kom bedst fra start i torsdagens sejlads, var det alligevel Bandholm Sejlklub der endte overall bedst, og ligeledes fik en af de syv billetter til finalen i SAILING Champions med hjem. Det var det finske hold der med forspring til Bandholm på 6. pladsen, med hele 15 point (over fire dages sejladser, red.), løb med stævnets sejr. Det har dog ikke betydning for finaledeltagelsen om man vinder kvalifikationsstævnet eller bliver nr. 6.

Team Salt endte på en 9. plads med 52 point, Bandholm med 40 point og ESF fra Finland med 15 point.

Se det fulde mediearkiv med bl.a. dronefoto fra danske Søren Wiegand her.

”Armene i vejret” over vintersejlads
Defrost Cup er et initiativ fra Hellerup Sejlklub, hvis J/70 aktiviteter er nærmest eksploderet den seneste sæson. Det blev i året understreget med en absolut vellykket afslutning med 16-17 J/70’ere både til start fra 10 forskellige klubber, herunder både private og klubbåde fra nær og fjern.

Fra en af de deltagende både er der kun roser. Her fortæller en af klubberne om udviklingen og det at være del af fællesskabet. ”Lynæs Sejl- og Kajakklub har haft en J/70’er siden 2019, og det er første gang vi sejler om vinteren. Det har været lærerigt, sjovt og hyggeligt. Vi har i alt været 10 medlemmer fra Lynæs der har prøvet vintersejlads, alle har haft armene i vejret, efter bare en tur på Øresund. Vi kan også tydeligt mærke at vi har udviklet os i løbet af vinteren og de at sejle med i andre både, dét har også lært os en masse kontra blot at sejle alene på Isefjord”, fortæller David Ipsen.

Lynæs deltager i Sejlsportsligaens 2. division, sammen med mange af de andre klubber der har deltaget i vintertræningen. Niveauet har alle år været stigende både i 1. og 2. division, og 2023 bliver formentlig ingen undtagelse med alle de aktiviteter landet over.

Til Defrost Cup var der 20 både med da CB66’erne også havde fundet deres vej til stævnet. J/70’erne var fra såvel KAS, Lynæs som Frederikssund, hvor nogle af klubberne har haft deres båd liggende i Hellerup over vinteren for at kunne sejle med alle weekender. Vintersejlads er kommet for at blive og virkelig taget til de seneste sæsoner. Måske en vinter-liga snart ser dagens lys.

Se det fulde mediearkiv fra Defrost Cup Per Heegard her. - samt foto i galleriet herunder, også fra Per Heegaard.

I Aarhus har samme model med besøg fra de nærliggende klubber også haft succes. Det betyder at de også sejler hver eneste weekend, weekend efter weekend med et stort antal både til start. At klubberne stempler ind sammen og sejler flere både sammen ses nu også i Helsingør, Svendborg og andre steder.

Se de mange aktiviteter i Aarhus her på deres Facebook side her.

I alt har der været 35+ både været på vandet med 18+ klubber repræsenteret, på en enkelt dag. Selvom vejret holder sommeren på afstand, mærkes det ikke i sejlklubberne og J/70 miljøerne.

Hold øje med Sejlsportsligaen kommende aktiviteter på FB lige her.




Seneste nyheder





SailGP

Barselsvikaren - nu med fast job

Kort nyt

KDY Sharks på podiet i Portugal

Kort nyt

Museet for Søfart står til at miste millioner af kroner

Kort nyt

Træk en kajak i automaten på Rørvig Havn

Kort nyt

Sejlsportens store succes: Kvinderne stormer frem

Kapsejlads

Rindom topper verdensranglisten

Kapsejlads

Ocean Globe Race: 5.000 sømil uden varm mad og kaffe?

Kort nyt

Stærk duo overtager roret i KDY





Udvalgte artikler *