fbpx

Congressional Cup: To danske team klar til at møde verdenseliten

Inkluder i Newsletter: Ja

Der er godt nok lagt i kakkelovnen, når den prestigefyldte og traditionsrige Congressional Cup skal afvikles til april. Det bliver 58. gang toppen af Match Race sejlere samles fra den 18. til den 22. april, for at dyse om ‘jakken’ med Long Beach Yacht Club som vært, og i år bliver der virkelig tale om toppen.

Ian Williams (GBR) stiller op for at forsvare titlen fra 2022 - og i år dukker så også verdens-etteren på Match Race ranglisten Eric Monnin (SUI) op. Monnin ‘barslede den' ved seneste Congressional Cup, så vi kan nok ikke komme uden om feltet er blevet stærkere. 

Med til favoritterne hører også en Chris Poole (USA) som sluttede nummer to ved VM sidste år, og manden han tabte til - altså den regernede verdensmester Nick Egnot- Johnson (NZL) vil også lege med - ligesom en Johnie Berntsson altid vil være en farlig outsider. 

To danske team
Team Borch Racing med skipper Jeppe Borch og Emil Kjær står med på deltagerlisten, som først bliver fuldendt når Ficker Cup er afviklet, få dage inden. Ficker Cup er et grade-2 event som samtidig fungerer som en kvalifikation - de to finalister, kvalificerer sig til Congressional Cup -samme vej som de to danske hold fandt deres vej første gang de deltog i Congressinal Cup. 

Nyd lige billederne i galleriet herunder - så forstår man måske bedre hvorfor Congressional Cup, med deres klub-vært Long Beach Yacht Club, er så populær.