fbpx

2 X VM: Når alle løfter i flok kan man gabe over en del

Inkluder i Newsletter: Ja

Når de lokale sejlklubber, i samarbejde med det privatejede GoSail, samt en række sponsorer - løfter i flok, så tør de godt gabe over hele to VM arrangementer kommende sommer - og endda med få dages mellemrum.

Det er Fredericia Sejlklub, der er medarrangør som klub (det skal være en sejlklub som arrangører under DS/WS, for at kunne kalde det VM, red.) mens GoSail står for den praktiske afvikling sammen med et hav af frivillige. De to stævner skal bruge omkring 25 frivillige om dagen, i de tre uger der skal afvikles 'alt' lige fra at gøre klar til at pille ned.   

To x VM
Der er tale om VM i Match Race for kvinder, og VM i Meldes 24, som tilsammen vil tiltrække rigtig mange sejlere tilsammen. Udover Fredericia Sejlklub og GoSail, så har de modtaget flot opbakning fra Middelfart Kommune, Destination Fyn samt Sport Event Denmark, og senest har den maritime brændstofsleverandør Bunker-One, med hovedsæde netop i Middelfart, meldt sig som titelsponsor på de to gange VM.

”Det er ikke hver dag, der kommer VM til Middelfart, og når der så kommer to - begge maritime, og understøtter virksomhedens ønske om, at flere kvinder engagerer sig i det maritime, så var det helt oplagt, at vi skulle være med til at løfte de VM’er,”
siger Peter Zachariassen, CEO for Bunker One.

De to gange VM er uafhængige af hinanden men afvikles som før nævnt umiddelbart efter hinanden. Først skal der sejles VM i Melges24, hvor arrangørerne forventer op mod 40 både, med fire-seks sejlere om bord. Efter et par dages pause går kvindernes VM i Match Race i gang. Det vil blive afviklet i bådtypen Blu26. Her vil 12 hold á fem kvinder, konkurrere om titlen som verdensmestre.

”Det er en kæmpe opgave at lave et VM - og så at lave to lige efter hinanden, det er stort. Derfor er vi utroligt stolte over, at vi endnu engang har fået lov til at arrangere stævnerne. Der kommer mange sejlere, og masser af frivillige skal få stævnerne til at fungere. Vi glæder os til at give tilskuerne en stor oplevelser og glæder os til, at de lægger vejen forbi marinaen,”
siger Søren Mathiesen Laugesen, direktør for GoSail og stævneansvarlig for VM i en pressemeddelelse, og fortsætter ”Middelfart har nogle helt unikke vandsportslige muligheder med bynære arealer og udfordrende sejlområder, men mest af alt har vi opbakningen fra stærke kræfter som Destination Fyn og Sport Event Danmark til det her arrangement. Med Bunker One er vi utroligt glade for at have sikret en stærk økonomi og engagement, men også lokale erhvervsdrivende, spisesteder og Middelfart Kommune står klar til at sikre et dobbelt brag af en sejlsportsevent.”

Ønsker mere maritim bevågenhe
d
Sejladserne foregår i Lillebælt og Fænøsund ud for Middelfart. Match Race for kvinder kommer til at foregå bare få meter fra molen på marinaen, så tilskuerne kan se direkte ned i bådene og høre besætningerne kommunikere, mens de forsøger at udmanøvrere modstanderne. Der bliver livespeak af sejladserne og lækre tilbud på molen, så man kan hygge sig og følge begivenheden helt tæt på. Dette mix af publikumsvenlighed og tilgængelighed håber Bunker One kan være med til at sætte både Middelfart, kvinder og sejlsport i bevidstheden hos flere - skabe mere maritim bevågenhed.

”Vi er begejstrede for, at Middelfart kan tiltrække konkurrencer på højeste niveau. Vi som virksomhed er hjemmehørende i Middelfart, og er ganske stolte af det, derfor er disse verdensmesterskaber en fantastisk mulighed for at fremhæve den hjemby, som vi er så stolte af, og samtidig støtte en rigtig god sag,”
siger Peter Zachariassen og tilføjer: ”Kombinationen af kvinder og sejlads er desuden vand på vores mølle. Hele shippingbranchen står overfor en udfordring med diversitet og rekruttering, og her er første skridt, at vi skal have flere kvinder interesseret i den maritime branche. Konkurrencer som dette VM er med til at sætte fokus på, at vi både i Danmark men også på verdensplan har nogle kvindelige stjerner, som kan inspirere andre." 

VM afvikles ud fra Middelfart Marina for Melges 24 fra den 27. juni til 1. juli mens VM i kvindernes Match Race foregår 4. juli til 7. juli 2023.

Arrangementerne har gratis adgang for tilskuere og kræver ikke tilmelding.