fbpx

2023: Internationale mesterskaber i Danmark – her får du overblikket

Related Articles: Det går desværre den gale vej! Færre internationale medaljer til Dansk sejlsport i 2022
Inkluder i Newsletter: Ja

Danske sejlere i en række klasser kan se frem til, at der i den forestående sæson 2023 afholdes fem VM og to gange EM i Danmark.

Det bemærkelsesværdige ved listen over de offentliggjorte internationale mesterskaber i Danmark er, at hverken Sailing Aarhus eller KDY – i hvert fald endnu ikke – har annonceret afvikling af nogen mesterskaber, hvilket begge normalt er stærke og blandt de mest aktive i.

Jon Koch Hansen, direktør i Saiing Aarhus fortæller til Bådmagasinet: ”Det er korrekt at vi ikke har nogle internationale mesterskaber i år. Vi har nogle nordiske mesterskaber, og det kan være at der kommer noget sidst på sæsonen. Men vi er jo ret involveret i The Ocean Race, der kommer til Aarhus i maj/juni, så det bliver vores store internationale ’mesterskab’ i år.”

Lars Ive, KDY’s kapsejladsudvalget bekræfter, at KDY ikke har nogen internationale mesterskaber på programmet i 2023, men det er noget klubben vil rette op på med en styrket indsats. Situationen er, at klubben i flere år desværre ikke haft tilstrækkelig fokus på rekrutteringen af internationale events, og det resulterer nu i et par år med ”tørke”.

Forhåbentlig ser vi EM og VM i de olympiske klasser i Danmark igen de kommende år efter 2023. Men - for der er findes det berømt men, det kræver, at potentielle arrangører er i god tid med ansøgningerne til de internationale klasseorganisationer. Ofte skal ansøgninger og forhandlinger være i gang hele tre til fem år inden dét år man ønsker at afvikle et mesterskab. Der er ”stor rift” om disse stævner blandt arrangører rundt i hele verden, og det er samtidig også vigtigt for de olympiske klasser, at de over en periode gerne kan afvikle deres mesterskaber på så mange kontinenter som muligt.

Mesterskabslisten 2023
Her er listen over internationale mesterskaber i 2023 i Danmark:

EM - Zoom8 - 4. april - 9. april - Kaløvig Bådelaug

EM - ORC Doublehanded - 10.-18. juni - Helsingør Sejlklub

VM - Melges 24 - 24. juni - 1. juli - Fredericia Sejlklub

VM - Contender - 30. juni - 9. juli - Kerteminde Sejlklub

VM - Match Race Women, 2.-9. juli - Fredericia Sejlklub

VM - Europe - 8.-14. juli - Vallensbæk Sejlklub

VM - Yngling - 22.-29. juli - Sundby Sejlforening

Endvidere afholder Sundby Sejlforening Womens Sailing Champions League den 14.-17.  september.

Skulle der være nogen yderligere planlagte internationale mesterskaber i Danmark i 2023, så hører Bådmagasinet meget gerne fra arrangøren (klub eller klasseorganisation, red.). 

EM ORC Double handed
Gennem en lang årrække er blevet afviklet årlige 2-Star mesterskaber efter DH-reglen med et pænt deltagerantal, og disse sejlere skal være opmærksomme på, at man skal have et ORCi certifikat for at kunne deltage.

Hvis du er interesseret i at deltage, bør du snarest henvende dig til DS og Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at høre, hvordan du kan få et gyldigt ORCi certifikat til dette EM.

Sport Event Denmark støtte
Arrangører af internationale mesterskaber i Danmark har mulighed for at søge tilskud til gennemførelse af events og indtil nu er bevilget følgende: 

  • EM Contender, Kerteminde – gennemførelsestilskud 150.000 kr.
  • VM Match Race Kvinder & VM Melges 24 – gennemførelsestilskud 800.000 kr.

 Til sammenligning modtog arrangører af internationale sejlsportsevents i 2021 i alt 2 mio. kr.




Seneste nyheder





Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *