fbpx

Skagen Race 2023: Hals træder ind på den internationale sejlsports-scene

Related Articles: Sejlsportens Hus: Stor donation muliggør boost af sejlsport i Nordjylland - se video
Inkluder i Newsletter: Ja

Det er ikke mindre end Skandinaviens største kapsejlads der kommer til Nordjylland, når starten på årets Skagen Race går fra Hals i Nordjylland, mens de norske sejlere starter fra Oslofjorden, og de svenske stikker afsted fra Marstrand - alle med mållinje i Skagen.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 18. maj - super fed mulighed for en forrygende sæsonstart, og så tidligt på sæsonen at den næppe kolliderer med en i forvejen presset kapsejladskalender. 

Andreas Ørbæk Olesen, medarrangør sammen med Sejlsportens Hus og Hals Bådelaug fortæller:

”At få Skagen Race med start i Nordjylland, er vildt fedt – Det er en kanon fed sejlads, med absolut den største sejlerfest og socialitet, krydret med Danmarks skønnest by på toppen. Når sejlerne mødes i Skagen går det ikke stille for sig, der plejer at være fest og glade dage, når nordmændene mødes, de er jo et meget festligt folkefærd siger Andreas med et smil.”

Sejlsportens hus skaber muligheder
Sejlsportens Hus er som arrangør af sejladsen i Danmark yderst glade for at kunne tilbyde Skagen Race til nordjyderne, og initiativtager til huset, Thomas Jensen udtaler til Bådmagasinet “vores målsætning er at understøtte og udvikle sejlsporten og tilskuervenlige sejlsportsevents i området, og her passer Skagen Race perfekt ind - vi er glade for at have fået Andreas Ørbæk Olesen med om bord, han er eventansvarlig i Danmark for Skagen Race. Derudover har vi et godt samarbejde med Hals Bådelaug, som stiller havn til rådighed”

Satser på mange fra Nordjylland 
Hals er med deres nye Sejlsportens hus blevet et centralt omdrejningspunkt for sejlere i Nordjylland, lige ved havet, og det giver god mulighed for at deltage, blandt andet fra Limfjorden, Mariagerfjord, men også fra kystbyerne. 

Transportsejladsen bliver minimal for de fleste, både til og fra sejladsen, og  det forlyder at der kunne dukke både op på deltagerlisen som X-562, Dufour 45 Performance, X-99, Dehler 38, Ylva, Jenneau 479, og en Bavaria 35 Match, blot for at nævne nogle af dem som har vist interesse.

Kæmpe tilbud* til de første 20 tilmeldte
Arrangørerne kender nordjyderne godt, og kommer derfor med et kæmpe tilbud* på tilmeldingsgebyret til sejladsen,  for at få sejlerne til at tilmelde sig hurtigt.  Er man iblandt de første 10 tilmeldte både, får med 75% af tilmeldingsgebyret tilbage.Tilmelder man sig som de næste 10-20 tilmeldte både,får man 50% af tilmeldingsgebyret tilbage. 

Kapsejlads og tursejlads fra Hals
Selve kapsejladsen er på 90 sømil, øst om Læsø og i mål sammen med nordmændene og svenskere ud for Skagen Havn. Det er også muligt at deltage i et turløb på 50Nm langs østkysten. 

Starten går den 18. Maj kl 16.00 fra Hals, og tilmeldingen åbner den 1. marts - men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

** Dette favorable tilbud gælder dog kun ved start i Hals, og hvis deltagende båd starter i sejladsen den 18 Maj.









World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde





Udvalgte artikler *